Om mor med mer

Hej!

At blive forældre tilbage i 2009 var mildt sagt som at blive kastet ind i et nyt liv, og det var i den forbindelse, at jeg for alvor begyndte at blogge.Vores forestillinger og drømme om at blive forældre nåede slet ikke virkeligheden til knæene.

Vi er blevet blæst bagover undervejs, og bloggen var i min første tid som mor min livline til et ‘normalt’ liv væk fra bleer og flasker. Det var befriende at kunne larme helt vildt et sted, hvor jeg ikke vækkede knægten 😀

Nu er knægten stor, og han er på vej ud i sit liv med os som sine nærmest livsvidner. Han er enebarn, og det var ikke planen.

Sådan mødte Mor med mer Far med mer

Efter et langt og dejligt singleliv i byen, mødte jeg min mand på dating.dk – og i løbet af få år blev vi gift og forældre og forstadsboere. Efter rigtig mange års selvfed singletilværelse var der en del kameler, der skulle sluges. Det var svært for os at vænne os til tosomheden, men skridtet fra to til tre var Det Helt Store Skridt.

Autisme & ADHD tur/retur

Lige før vores søns 4 års fødselsdag fik han diagnosen autisme med mistanke om ADHD. En del af testresultaterne var i modstrid med de tests, som PPR tidligere havde udført, og der blev derfor sået tvivl om diagnosens validitet. Det blev besluttet, at han skulle genudredes inden skolestart. 2 ½ år senere viste det sig, at børnepsyk havde begået en fejl; han havde slet ingen diagnoser overhovedet!

Det er derfor vigtigt, at du læser mine indlæg om autisme og ADHD med dette i baghovedet. En stor del af min blog handler nemlig om hvordan det er at have et anderledes barn. Vi gik ind i det med åbne øjne for at hjælpe vores barn bedst muligt, og vi har lært rigtig meget om autisme og ADHD over de seneste 2 ½ år. Det deler jeg stadig, men jeg kommer ikke til at opdatere denne del af bloggen længere.

Læs om vores vej ad ADHD Avenue og læs også her om de tvivl, vi har haft omkring diagnosens validitet. Læs også om vores vej hen ad Autisme Allé, hvor jeg beskriver vores vej fra day zero.

Karrieremor(d)

Jeg arbejder med markedsføring af FMCG … fast moving consumer goods. Dagligvarer. Mærkevarer. Gode kendte varer, som de fleste kender og bruger hver eneste dag. Jeg ♡ at arbejde med markedsføring og hvad dertil hører.

Jeg er brand manager, og jeg har været vant til meget lange arbejdsdage, før jeg blev karrieremor(d). Min familie kommer selvfølgelig først; jeg vil ikke sidde på kontoret til klokken kvart i kvalme hver dag og arbejde efter sengetid hjemmefra. Jeg vil ikke gå på deltid, og jeg vil heller ikke være selvstændig. Det må være muligt at være glad lønslave-mor 🙂 Her hos mig er det faktisk muligt 85% af tiden, for selvfølgelig kører det ikke snorlige hele tiden.

Jeg vil ha’ balance, og det er så det, jeg bakser med. I den forbindelse er jeg min egen værste fjende, fordi jeg synes, at mit arbejde er pokkers sjovt, spændende og vanedannende. Og mine kolleger er verdens bedste ❤

Reklamer

9 thoughts on “Om mor med mer

  1. Hvordan kunne I se/mærke at han var autist som baby? Magtede han ikke øjenkontakt eller kropskontakt? Spørger fordi min søn på mange områder opfører sig som du skriver, specielt mht mad..

    • Hej Maria,
      Vi havde ikke dårlig øjenkontakt med ham eller kropskontakt. Tværtimod lå han gerne i timevis og ammede, samt sov bedst på mig. Til gengæld var han småtspisende, og det med mad var et problem helt fra starten. Han ville kun ammes, og han spiste kun MME af nød. Vi nåede dog aldrig at tømme de små Avent sutteflasker. Han drak altid kun max 50-90 ml.
      Jeg tænkte i starten i mødregruppen, at han var anderledes. Han skreg mere og virkede mere temperamentsfuld end de andre. Mange skift eller ændringer (bleskift, falde i søvn, spise, ud at gå etc) udløste en eksplosion. Vi havde ikke det store sammenligningsgrundlag, da han er vores første barn – og jeg tænkte, at det var mig, der var total amatør-mor. Det hed min blog også i starten. Hvis du finder tilbage til indlæggene fra 2009-10 vil du kunne læse nogle meget ærlige og meget smertefulde indlæg. Det var virkelig svært.
      Men hans diagnoser, både autisme og adhd, kom alligevel som en overraskelse. Vi vidste, at han er anderledes, men så meget !!? Det har jeg svært ved at fatte.
      Hans madvaner er stadig afvigende. Han spiser sin madpakke hver dag i børnehaven, og så får han oftest risengrød til aften. Jeg prøver med alt muligt andet også, men det afføder eksplosioner, når jeg tilbyder ham det. Og det ender med, at han overhovedet intet spiser. Heller ikke senere. Så vi er bare glade for, at han spiser madpakken og risengrøden – og så holder vi fokus på det, i stedet for at fokusere på det han ikke spiser. Han fortsætter vel næppe med KUN at spise risengrød, når han er 35 😉
      Gitte K

  2. Jeg har nemlig læst din blog og får helt en klump i maven, men min datter var ligesådan hvis ikke værre og hun har ingen diagnose. Jeg var sikker på at autistiske børn ikke magtede berøring og øjenkontakt, ikke reagerer på sit navn osv.. Min dreng er og min datter var ekstrem letafledelig og de har begge haft problemer med maden. Dvs det har min søn fortsat.. Han ender nok med en ADHD diagnose.. Jeg vil dog sige at han sover rigtig fint, men skiller sig også ud fra de andre børn i min Mødregruppe. Han har meget mere temperament.. Tak for dit svar, må være så hårdt..

    • Hej Maria,
      I løbet af det her år siden diagnosen har jeg lært én afgørende vigtig ting omkring autisme og ADHD, og det er, at der er fællestræk, men det er langt fra som med skoldkopper – enten har du dem, eller også har du ikke.

      Når man har mødt en person med autisme (eller ADHD), har du mødt én enkelt. Autisme og ADHD har så ufattelig mange forskellige former og farver, som kommer til udtryk helt individuelt fra person til person. Der er fællestræk, men igen er det helt afhængigt af bl.a personens intelligens og copingstrategier om disse fællestræk er mere eller mindre tydelige for udenforstående.

      Jeg tror også, at det er derfor, at mange har den holdning, at autisme og ADHD bare er modeflip og et spm om dårlig opdragelse. Fordi det er så komplekst og svært at begribe, at der ikke er to ens ‘tilfælde’.

      Jeg tænker også nogle gange, at de må have taget fejl. For det burde være sværere, og han burde være mere ‘typisk autistisk’, men det er han ikke. Det meste af hans adfærd er atypisk i forhold til de beskrivelser, jeg har læst. At få diagnosen gav ingen afklaring, som jeg håbede. Jeg har stadig tvivl. Det ER virkelig svært at begribe, men jeg håber på, at når man først virkelig forstår det, så åbner der sig en ny verden.

      Gitte K

  3. Hvor er det befriende at læse om din søns madvaner.
    Har en dejlig dreng fra 2003. ADHD diagnosen fik han i 2012 og en aspergers diagnose blev tilføjet i 2014.
    Han blev ammet til han var otte måneder og sutteflaske har han aldrig villet have.
    Han lever af boghvedegrød til morgen, madpakke og kylling eller tun til aften. Han spiser også få andre ting. Vi har kæmpet i mange år for at få ham til at spise, men nu har vi indset at maden er en del af hans diagnoser.
    Jeg glæder mig til at læse mere..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s