9. December – børn, unge & sorg

Vi var i Lyngby Storcenter i dag, og der stod Børn, Unge & Sorg og solgte nissehuer for 20kr. Overskuddet går til foreningens arbejde med at hjælpe sorg-/kriseramte børn og unge op til 28 år. Jeg købte straks en nissehue via Mobilepay. Jeg mistede selv min mor for 18 år siden, da jeg var 27,…

Kære Kitty!

Jeg begyndte at skrive dagbog i 1984, da jeg var 12 år gammel. Mine forældre havde købt en fin kinesisk bog med silke- og læderomslag på en rejse til Stockholm, og den blev min første dagbog. Jeg startede hver dag med at skrive ‘Kære Kitty’ – og ja, så kan du sikkert godt gætte, hvem…

Altid Berlin

Vi skulle hente mad til nytårsaften i KaDeWe, og på vej derhen krydsede vi det hyggelige julemarked ved Gedächtniskirche. På den modsatte side af vejen var der et hav af blomster, lys og breve til minde om de 12 ofre for angrebet på julemarkedet 19. December. Vi stod der et øjeblik sammen med de mange…

The Last Christmas

Da min mand fik en sen opringning og sagde noget i stil med ‘jeg vidste det, han er død?’, så vidste jeg, at George Michael var død. Jeg famlede efter min telefon og satsede på hurtigt at kunne påvise, at det var en hoax, men .. nej, desværre 😢 Det er alt for tidligt, jeg…

Ich bin wie gelähmt .. 

Jeg er helt lammet over det, der sker i Berlin. Det er vores by, der er ramt. Jeg kan mærke angsten stikke i hjertet, og jeg affærdiger følelsen. Mine tanker går til ofrene og deres pårørerende. Ich bin wie gelähmt .. In Gedanken bin ich bei den Opfern und Ihren Angehörigen in Berlin. 😢  

Dengang 1999 var lysår væk ..

Der var engang, hvor vi festede som om det var 1999. 1999 var mange lysår væk, det var noget nær uvirkeligt. Først i aften stoppede festen, da Prince døde. En stor del af soundtracket til min ungdom. De bedste fester, de vildeste dansemoves, de uendelige sjælere og knusende hjertesorger. Musikken bar os igennem med glamour,…

Valentinsdag

Valentinsdag og årsdagen for terrorangrebet sidste år. Sidste år føltes det paradoksalt, at så meget had fyldte byen netop på denne dag.  I år fyldes byen af kærlighed og håb. På trods. For ud af det onde, det definitive og ikke mindst de to mænds frygtelige skæbner fødes kærlighed og håb.  Tak ❤

Heroes

David Bowie er død, og jeg fatter det simpelthen ikke. Da jeg så det på nettet i morges, tænkte jeg – det er en dårlig joke. Det måtte det da være, for var det ikke i sidste uge, at han udgav sit nyeste album, som fik så meget ros? Og han har da lige haft…

16 år er længe siden

Min mor døde for 16 år siden her til aften klokken 20:15. Dengang var det en lørdag aften. Det er vildt. Så længe siden nu.  Jeg havde faktisk glemt det, men min mand mindede mig om det. Det er mærkeligt, at dén årsdag blegner med tiden. Hendes fødselsdag glemmer jeg aldrig, men hendes dødsdag går…

Mens blomsterne blomstrer i November …

Mens blomsterne stædigt blomstrer i altankassen i November, dør unge mennesker for terroristernes hånd. Verden er vanvittig. De, der skulle leve, dør – og de blomster, der burde være afblomstret, blomstrer. Jeg kan ikke finde mening i det, og det berører mig dybt, at vi ikke kan leve sammen i fred. Jeg ser på min…

Den åbne dør

Da min mor fik konstateret kræft, var jeg lige blevet 28 år og kendte intet til kræft, andet end at det betød døden. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle gå hen; min verden var væltet, jeg var mere bange, alene og ked af det end nogensinde før. Jeg vidste intet om småcellet lungekræft, eller hvordan jeg kunne…

Tillykke mor!

Min mor ville være fyldt 74 år i dag, hvis hun havde levet så længe. Men det er snart 16 år siden, at hun døde. Jeg savner hende hver dag i de små øjeblikke, hvor jeg har et særligt behov for at tale med hende om stort eller småt. Lysten til at dele mine oplevelser…

Sensommer øjeblikke

Vi startede dagen med den dejligste fødselsdagsbrunch ved havet. Solen gnistrede og dansede, og det blev så lunt, at korte ærmer var tilpas. Det var dejligt at slappe af i godt selskab med gode venner. Det var ikke fordi jeg gad, da vi kom hjem ved 16-tiden, men jeg havde altså en løbetur på programmet….

‘Hvis mormor ikke havde røget, havde jeg mødt hende!’

Knægten og jeg skulle ud og handle i lørdags, og da vi holdt for rødt lys gik blomsterhandleren og røg en cigaret, mens hun pakkede sine blomster sammen. ‘Ad!’ sagde knægten fra bagsædet – ‘hvor klamt, hun ryger en cigaret!’. Jeg irettesatte ham og sagde, at det ikke er pænt at sige, men han afbrød…

Om sorg

Da min mor blev syg og døde i 1999-2000 skrev jeg mig ud af sorgen. Jeg havde rent faktisk en hjemmeside, som min hjemmesideleverandør var så fiks at få slettet, hvor jeg skrev om det at være ung og i sorg. Det er nemlig helt anderledes end at være ældre og i sorg. Når man…