Første skoledag

Vores store dreng kunne godt klare lidt mere sommerferie. Han er ikke helt klar til at starte i tredje klasse i morgen. Han glæder sig til at se sine venner, men lidt ekstra ferie, det gad han godt.

Det bedste ved ferien har været at være sammen med os, siger han. Han kan bedst li’ feriemor, mens hverdagsmor er lidt mere hard to love. Helt ærligt, så er jeg også fan af feriemor, for hun siger pyt, har let til grin og ser stort på faste sengetider, slår skærmtid fra, hun har ikke nedadvendte mundvige, alt for travlt og er træt hele tiden.

Vi har prøvet at hype skolestarten lidt; han går ikke ned på udstyr. Nye blyanter, nyt penalhus, ny drikkedunk, ny madkasse, nye farveblyanter og nye tuscher. Det interesserer ham ikke rigtig.

Da jeg spurgte ham, om han vil have en ny skoletaske, ville han hellere fortsætte med den han har haft siden 0. klasse. Han valgte den selv i Berlin for mere end 3 år siden, og han er virkelig glad for den stadigvæk.

Han læste nødtvungent en bog i dag, men læselyst .. det har han ikke rigtig endnu. Til gengæld er han begejstret for vores daglige go’nat-læsning. Vi er startet på De 5 og Cirkuskaravanen. “Læs mere, læs mere” siger han hver dag efter et kapitel. Og det gør jeg tit.

Go’nat-læsning er hyggeligt og spændende, og jeg tænker, at han på den måde får indblik i nogle af de fantastiske historier, der findes i bøgerne. Jeg har læst for ham hver aften siden han var lille, og det er hyggeligt for os begge to. Den bedste måde at slutte dagen på med en god historie ❤️

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.