Til middag i bjergene

La Dacia er en restaurant, vi faldt over ved et tilfælde sidste år, da vi var på vej til en anden restaurant.

Der er noget helt særligt ved at sidde under store hvide parasoller i en grøn frodig have med udsigt til en bjerglandsby og Monte Baldo. Rundt om i haven står veldækkede borde med flødefarvede tykke duge og byder velkommen.

Selv turen derop er noget for sig. Man zigzagger op ad en stejl vej gennem 5-6 hårnålesving, hvor udsigten mellem de store cypresser over Bardolino og søen bare bliver smukkere og mere storslået for hvert sving, man runder. Og turen ned igen, når det er blevet mørk, er lige så storslået.

Udsigten fra vores bord lige efter solnedgang

Vi startede med en platte med blandede skinker og pølser. Det var virkelig lækkert.

Jeg valgte fusillo al grano arso con erbe selvatiche di stagione, pomodorino e crema di straciatella.

Al grano arso betyder brændt hvede, med sæsonens urter, cherrytomater og straciatella creme (på menukortet oversat til burrata-ost, dvs. en blød ostecreme i stil med mozzarella, blot mere flydende. Det smagte virkelig fantastisk; især pastaskruerne var lækre, de havde en nærmest nøddeagtig smag og kornet tekstur.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.