Østers på Kempinski 🧳

Da vi var i Berlin i sommerferien sidste år læste jeg “Østers på Kempinski og andre europæiske fortællinger” af Lykke Friis. Bogen stod i den lejlighed, vi havde lånt i Berlin – og jeg slugte den nærmest i én mundfuld i løbet af den uge vi var der.

Men jeg manglede et par kapitler og var nødt til at finde den på nettet for at læse den færdig. Det lykkedes, og jeg var tændt på at læse flere bøger af Lykke Friis.

Østers på Kempinski er et portræt af det nye Europa fortalt gennem en række anekdoter og historiske facts hvor Berlinmurens fald danner udgangspunktet.

Jeg var 17 år, da muren faldt. Jeg var vokset op med delingen af Europa som et faktum. Muren var der jo bare og havde altid været der i mit liv. Jerntæppet var tegnet ind på alle landkortene som en ekstra fed rød skillelinie ned gennem Europa.

I skolen lærte vi om vesten, men alt til højre for den tykke røde linie lærte vi ikke om, for hvad skulle vi bruge det til? De færreste af os ville nogensinde komme derover pga den kolde krig. Ingen troede for alvor på et Europa uden en mur, uden et jerntæppe. Det var ikke som Tengils mur i Rosendalen, der faldt til sidst. Det med at de gode vinder til sidst .. det troede vi ikke for alvor på i 80erne.

Da jeg var i Øst-Berlin i 1989 oplevede jeg, hvorfor ingen troede på et Europa uden en mur. Det var grusomt, forrykt og skræmmende effektivt. Det er ellers kun i fængsler, at man bygger mure for at holde folk inde. Her var det en hel befolkning, man holdt indespærret. Den rejse var en dannelsesrejse for mig. Det vidste jeg ikke dengang, men det er jeg klar over nu.

Østers på Kempinski handler om min tid, min historie. Om mange af de begivenheder, der har været med til at definere mit verdenssyn.

Den kolde krig og murens fald har været med til, at jeg ser mig selv som europæer og dansker. Det ene med det andet. Begge dele. Bilferier i Europa i 80’erne, Berlin før murens fald, et par tyske kærester i 90erne, vilde nætter på Grosse Freiheit i Hamburg og LoveParade i Berlin har gjort Europa og især Tyskland til en lige så naturlig del af min baghave som København og Rørvig.

En baghave uden grænser og mure, hvor vi frit kunne være sammen uanset om vi boede i Holte, Vanløse, Hamburg eller andre steder i Europa. Den følelse var for vild! Pludselig var vi også frie og vi kunne køre til Berlin og gøre holdt undervejs uden at føle os overvågede og utrygge. Europa blev med ét dobbelt så stort!

En kuffert i Berlin

Vi var til foredrag med Lykke Friis 3. December i Lyngby. Omdrejningspunktet i foredraget var hendes bog “En kuffert i Berlin – rejse i Merkels Tyskland”.

Foredraget var timing-wise højaktuelt, idet Angela Merkel netop havde annonceret sin afgang ugen forinden. Da vi var til foredrag var det endnu ikke afgjort, hvem der skulle være hendes efterfølger. Efter foredraget var vi på fornavn med alle kandidater til posten.

En kuffert i Berlin – Rejse i Merkels Tyskland
Sådan hedder Lykke Friis nyeste bog, der handler om Tysklands identitetskrise, som kom til udtryk under den tyske valgkamp. Grundet de mange flygtninge og migranter, der er ankommet med deres kufferter, er mange tyskere blevet usikre på deres egen rejse: hvor åbent skal Tyskland være og har landet pga den historiske bagage forpligtelse til at yde en særlig humanitær indsats?

Lykke Friis trækker naturligvis også på sin egen dansk-tyske baggrund med et ben – eller kuffert, om man vil – i begge lande. Foredraget og bogens titel er inspireret af Marlene Dietrichs klassiker af samme navn.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.