19 år er længe siden

Min mor døde for 19 år siden i aften. Klokken 20:15 en lørdag aften i januar 2000 trak hun vejret for sidste gang. Jeg undrede mig over, at bilerne fortsatte med at køre på ringvejen nedenfor hospitalet, for verden stoppede lige der.

Men verden stoppede ikke, og nu er der gået 19 år. Den lørdag aften havde jeg ingen idé om hvor lang tid ‘aldrig’ er, men det ved jeg nu.

Aldrig er ufattelig lang tid, når man savner sin mor og gerne vil snakke med hende bare én gang til.

For det holder aldrig op. Hun mangler, jeg mangler hende, og min søn mangler sin mormor.  Hun er der aldrig. Hun har været, og hun ville gerne have været der – men hun er her ikke.

Sorgens fugle er fløjet, de har for længst forladt mit hår, men savnet er tilbage og bor i hjertet.

Da foråret kom for 19 år siden, blev jeg så indædt forbandet rasende på de første vintergækker, at jeg forsøgte at trampe dem ned i jorden igen.

Forårets komme viste mig, at tiden gik, og jeg var ikke parat til lyse dage på det tidspunkt. Men sorgprocessen gjorde mig omsider klar til forår igen. En dag blev det lyst igen, og jeg vendte mig udad og turde elske og miste igen.

Nu kommer fuglene igen,
og lyset vælter pludselig ind.
Det kommer gennem alle sprækker,
lyse nætter er tilbage.
Alt, hvad der rørte sig blev gemt,
da du var rejst, var det så nemt.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig.
Du er tilbage, med varme dage,
Du er hos mig

Nu kommer lydene igen,
og verden vælter pludselig ind
med parasoller og sandaler,
bølger maler alt i sand.
Jeg havde huset fuld af vind
og nye frugter båret ind.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig.
Du er tilbage, du er hos mig.
Du er tilbage, med varme dage,
Du er hos mig

– Alberte

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.