No Fire No Glory + Wochenmarkt Kollwitzstrasse

Lige rundt om hjørnet fra vores lejlighed ligger Rykestraße, som er en bred gade med små spændende spisesteder.

Heriblandt No Fire No Glory, som er en third wave kaffebar. Og nu – mens jeg er på min flat white #2 – er jeg begejstret!

Min B.L.A.T. var fantastisk.
Den bestod af rustikt landbrød toppet med silkeblød perfekt modnet avocado, 2 økologiske pocherede æg og en dressing bestående af honning og balsamico vinaigrette med bacon på toppen. Nu forstår jeg bacon 😜

Knægten fik en buttercroissant og en pain au chocolat. Begge var helt friske og lækre. Vi delte en mango smoothie, der smagte af solmodne mango.

Og så bestilte vi en stak pandekager. En portion består af 6 pandekager, og vi bad om en portion til deling. Vores tjener foreslog, at de kunne dele den op, så den blev serveret på 2 tallerkener.

Vi fik hver vores tallerken med 4-5 pandekager, rigeligt ahornsirup og hjemmelavet marmelade. En af dem var den lækreste kirsebærmarmelade. Pandekagerne var ikke de tykke fluffy amerikanske pandekager, men lækre tynde pandekager. Virkelig lækkert ❤️

Da vi stod på gaden igen var vi godt mætte – men hov, se nu der; et marked!

Wochenmarkt på Kollwitzstrasse

Hver lørdag er der Wochenmarkt på Kollwitzstraße mellem 10 og 16. Fra de små boder sælges Glühwein, kaffe, ost, pølse, grøntsager, lakrids, Tupperware, kaffekrus med U-Bahn skilte (jeg er meget forelsket i Rosenthaler Platz koppen …) samt ikke mindst tyrkiske og arabiske specialiteter (mums!). Jeg fik en frisklavet falafel-sample. Det smager så meget bedre end dem, man får ‘frisk’ fra fryseren.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.