Har du lagt arm med din tarm i dag?

Jeg mødtes med min veninde på Nørrebro på årets hidtil koldeste aften i mandags. Vind, regn, rusk og en real-feel på minus 3 grader. Normalt ville jeg have holdt mig indendørs – meeen vi havde andre planer 😍  Til at begynde med spiste vi den lækreste middag på vores gamle yndlingssted på Nørrebro. Vi delte 4 salater og 2 veggie-deller, og så var vi klar til aftenens næste stop; nemlig foredrag om Tarme & Tabuer hos Lahme Kommunikation.

Spinatdelle med hummus, rødbedesalat, tomat/squash/champignon-salat med krydret dressing og min favorit; cremet spinatsalat med spicy tomatsauce og rød peber.

Jeg er ret glad for tarme; særligt mine egne tarme. For det meste er vi gode venner, men jeg er faktisk ikke dus med mine tarme. Jeg har læst 2/3 af bogen Tarme med Charme, og nu ved jeg en hel del mere om tarme, bl.a. hvordan man sundest og bedst sidder på  toilettet. Selvom Tarme med Charme er virkelig sjovt skrevet og underholdende, så har jeg ikke fået læst den til ende (!).

Så er det noget sjovere at få øget tarm-indsigten via et gratis foredrag om Tarme & tabuer. Min veninde og jeg fik en varm velkomst og et glas bobler i hånden, da vi kom. Vi havde lidt tid til at hilse på og sludre lidt, hvorefter vi først hørte lidt generelt om tarme og fordøjelse. Det er fx normalt at slå cirka 14 prutter i døgnet. Det er helt normalt, og alle gør det. Alligevel er det toppinligt at gøre det i public.

Det er et paradoks, at mad fylder så meget i vores liv, mens fordøjelsen af maden intet fylder, selvom den del af måltidet har langt større betydning for vores livskvalitet end smagen og opskriften. Ligeså snart maden rammer maven og tarmsystemet, så gider vi ikke høre mere om det. Maven skal bare fungere og lave så lidt ballade, lort og prutter som muligt. Det er urealistisk, men man kan gøre meget selv for at holde tarmen i topform.

Jeg fik engang skraldespandsdiagnosen “irriteret tyktarm”, fordi jeg pludselig fik meget kraftige jagende smerter i tyktarmen. Typisk skyldes det en ophobning af hård fiberfattig kost i tyktarmen, som tarmen forgæves klemmer sammen omkring, men ikke formår ar ekspedere videre. Det gør ondt ad helvede til, og der lå jeg og tænkte “den er helt gal”.

Jeg fik et morfinlignende præparat Anorfin udskrevet af vagtlægen, og så gik smerten (men ikke problemet) væk, samtidig med at jeg blev rimelig rundtosset, meget døsig og drømte meget kulørte drømme. Min egen læge rystede på hovedet dagen efter og sagde “Husk”, hvortil jeg svarede “Husk hvad?” – hvorefter jeg i en periode spiste Husk loppefrøskaller blandet op i yoghurt. Det virkede befordrende på min fordøjelse, og jeg har siden brugt Husk, når min tyktarm i sjældne tilfælde har gentaget samme stunt.

Nu har Husk så lavet nogle nyheder (reklamelink), der hjælper med til at holde fordøjelsen i topform, så man undgår den slags ‘anfald’. Efter foredraget fik jeg spurgt lidt ind til nogle helt specifikke ting ved min fordøjelse, og jeg fik faktisk ro i maven. Generelt gælder det, at skal man, så skal man. Man skal ikke hænge sig i, at der er nogen, der påstår, at det er sundest at skide en gang om dagen eller 3 gange om ugen. Toiletvaner herunder antal toiletbesøg pr døgn er individuelle. Det er desuden en god idé at kende til Bristol-skalaen og jævnligt kigge bagud for at vurdere hvordan fordøjelsen har det.

Julia Lahmes del af foredraget handlede knap så meget om lort, men om tabuer, særligt kvinders tabuer og den deraf afledte skam ved helt normale ting. Mange tabuer er kommet frem i lyset og er noget, vi taler om – men der er også rigtig meget, som er helt normalt, som vi aldrig nogensinde lufter for hinanden, men skjuler efter bedste evne, fordi det stadig er forbundet med en stor skamfølelse.

Det, jeg tog med mig hjem, var en stor lyst til at tale mere om fordøjelse, lort og prut, fordi det er så normalt – og alle gør det. Jo mere vi taler om det, jo mindre skamfuldt bliver det. Så her kommer der lidt insights: Hjemme i jordhulen prutter vi allesammen. Det er svært ikke at grine, når nogen bidrager med en særlig højlydt og udluftningskrævende vind. Og jeg elsker at grine med min familie, samtidig med at jeg gerne vil formidle til min søn, at det er fuldstændig normalt at prutte og absolut ikke noget at skamme sig over.

Til slut spillede vi Tabubingo .. det var en oplevelse for sig selv – det kommer jeg tilbage til 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.