Tapastid i Barcelona

Efter en herlig søndag, hvor vi bl.a. var en tur på stranden og soppe i de enorme bølger i det lækre varme vejr, var det tid til tapas.

Vi har fået anbefalet Bar Lobo, som lå kun 950 meter fra vores hotel. Det kunne vi godt overskue, selvom orkanen Leslie er på vej ind over den iberiske halvø og forventes at ramme Barcelona i aften.

Bar Lobo er et uformelt moderne spisested i bydelen Raval nær ramblaen. Der er borde udenfor på den lille hyggelige plads, men vi valgte at gå indenfor.

Vi valgte en række tapas; først og fremmest Tuna Tataki serveret på et lag lækker silkeblød guacamole, klassiske Patatas Brava, Iberico skinke, saftigt tomatbrød og bløde delikate ham croquettes. Altsammen var virkelig lækkert, men især deres tuna tataki er lækker.

Patatas Bravas er en klassiker, vi tit har mødt på spanske feriedestinationer, hvor kartoflerne har fået for meget og er tørre, selvom de har fået tomatsauce på. For at være ærlig har jeg aldrig rigtig forstået fidusen ved Patatas Bravas.

Men det gjorde jeg i aften – mums, siger jeg bare! Kartoflerne var perfekt gyldne, tomatsaucen var spicy, og der var aïoli på toppen.

Vi ville have haft Catalan Cream, men den var de ikke klar med, sagde kokken. Og det er jo ærlig tale, for vi kom godt 2 timer før normal spansk spisetid. Jeg fik i stedet en himmelsk syrlig æblesorbet og manden fik en lækker æbletærte med vanilleis.

Da vi gik hjem, begyndte det at småregne, men nogen storm har vi ikke mødt endnu.

Reklamer

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s