Sommerhustypen

on

I sidste weekend fik jeg en lille smagsprøve på sommerhuslivet. Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk sommerhuslivet er, når sommeren er god.

Alle mine sommerferier som barn var henlagt til sommerhuset. Jeg er vokset op med uendelige somre med hygge og nærvær med mine ellers travle forældre.

Vores sommerhus blev bygget i 1934, og mine forældre købte det af enken i 1977. Vi overtog huset fuldt møbleret, med rod og cykler i skuret og med tøj i skabene. Enken kunne ikke bære at gense sommerhuset efter sin mands død.

Huset var et klassisk sort træsommerhus med hvidmalede skodder. Midt i huset var kakkelovnen, som snildt kunne opvarme hele huset, idet skorstenen var muret ind i væggen mellem stue og køkken, som fungerede som varmeapparat.

Langs hele huset var der en flisebelagt terrasse med gule og lyserøde fliser, der var varme længe efter solen var gået ned.

Haven var stor og fyldt med høje gran og fyrretræer. Der var højt silkeblødt græs, og vi havde lavet stier rundt på grunden. Nogle træer var perfekte klatretræer; andre perfekte til en gynge. Vi havde områdets vildeste gynge, som var kastet op over en tyk gren 5 meter oppe i et fyrretræ.

I 70erne og 80’erne gik sommerferierne med at fælde træer, bygge huler, læse bøger, lege Dick Turpin, skrive kærestebreve til/fra de sureste beboere på vejen, gå til svømning i fjorden, gå ture og ikke mindst lege det lille hus på prærien i haven. Jeg husker det ikke som om jeg kedede mig. Når det regnede lød det som millioner af små fødder trippede på taget. Det er verdens hyggeligste lyd.

Jeg fik nye veninder til svømning og på stranden. Vi sås kun i ferier og weekends, men det var bare sådan det var.

Endnu sjovere blev det, da vi i 80’erne begyndte at kigge efter drenge og hænge ud på havnen. Der åbnede et diskotek i nærheden, og så gik der fest i den. Lidt fest … for i starten skulle jeg være hjemme kl 23, men jeg kunne lige nå at være på disko i 55 minutter, hvilket var fantastisk!

Vi havde 3 nærliggende diskoteker at vælge mellem – og til forskel fra hjemme i København skulle man kun være 16 for at komme ind. Det var party-himlen for os på 13-15 år. Lidt mere make-up på, og så gik det fint med at komme ind.

I 8. klasse fik jeg lov til at være i sommerhus en uge med mine veninder for første gang. Vi så solen stå op og hentede brød hos bageren, når vi cyklede hjem fra byen. Det var magisk!

De næste mange somre mødtes vi; vi blev flere og flere, der mødtes hvert år. Vi lærte nogle tyskere at kende i 90’erne, og jeg havde en tysk kæreste i nogle år. Mest om sommeren.

Jeg havde nogle fantastiske ferier i sommerhuset sammen med min bror og vores venner.

Da min mor blev syg i 1999, var vi også af og til i sommerhuset. Jeg husker, at jeg vågnede midt om natten, fordi hun var dårlig som følge af kemo. Hun afviste mig, men hun var så sølle, hun græd lidt af afmagt, og jeg tørrede hendes pande og aede hendes kind. Jeg kunne ikke noget, andet end at være der. Jeg bare holdt om hende.

Mine forældre havde planer om at bygge sommerhuset større, så der kunne være plads til flere generationer. Planerne blev ikke til noget.

Efter min mors begravelse i januar 2000 overtalte jeg min far til at tage i sommerhus. Det var midt om vinteren, og min far talte om at sælge det. Vi tog afsted. Alene i hver vores sorg, sammen. Turen var helende, og min far solgte ikke sommerhuset alligevel.

Et par år senere fik vi bygget et nyt og større sommerhus, der hvor det gamle lå. Det var mærkeligt at tømme det gamle hus, som havde været rammen om vores bedste tid sammen som familie.

Jeg vidste det ikke dengang, men noget ændrede sig omkring den tid. Det nye sommerhus blev aldrig rammen om gode timer som det gamle.

Det nye sommerhus havde ellers plads til os alle; 2 badeværelser, 3 soveværelser, med plads til os alle plus kærester. Præcis som min mor havde tænkt.

Det kom til at gå helt anderledes.

Jeg drømte om at vores søn skulle vokse op med samme sommerhusferier som jeg. Sådan blev det ikke, og det er også meget godt. Vi vil hellere vise vores søn verden end at tage i sommerhus hvert år. Jeg ved nu, at jeg gik glip af meget, fordi hver sommer blev tilbragt i sommerhuset.

Så jeg er ikke rigtig sommerhustypen længere. Intet kan nærmest måle sig med en sommer i Danmark, når vejret er godt – som i år, som i 1975 og 1992. Men der er langt mellem den slags somre.

Men når jeg så får en sjælden smag på hvordan det er det magiske sommerhusliv med sol og varme, så niver det i mig. Skulle vi ikke … Kunne det ikke være skønt …

Jeg husker sommeren 93. Sommeren efter den famøse uendelige sommer ’92. Det blev tordnende varmt i april, og så høvlede det ned hele sommeren. Jeg vil ikke satse min hovedferie på 3 uger i møgvejr i et sommerhus, hvor man ikke kan skylle i toilettet, vaske op eller gå i bad uden at høre halvkvalte boblelyde fra septiktanken. Ellers tak, du. Been there, done that.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.