En dag i Gardaland

Fredag stod der sol og Gardaland på planen. Vi spiste morgenmad og hang ud på terrassen, mens jeg drak en espresso macchiato, som kun min mand kan lave den. I kaffeskummet lavede han et billede af Italien ❤️ Dét er lykke!

Dagens plan var som sagt Gardaland og ikke så meget andet!

Der var ikke voldsomt mange mennesker i Gardaland. Takket være bagsiden af en Frostflakes pakke fik vi 50% på entréen (som inkluderer alle forlystelser), så for os 3 blev det kun 400kr for en hel dag i skønne Gardaland ❤️

  • Gardaland er Italiens største forlystelsespark.
  • Parken ligger lige ved Gardasøen – fra flere af forlystelserne har man fin udsigt over søen.
  • Der er mere end 70 forlystelser lige fra de vildeste vilde til forlystelser for de helt små.
  • Man kan sagtens komme rundt med en klapvogn, skal jeg måske lige tilføje.
  • Og kig efter rabatter på bagsiden af Kelloggs FrostFlakes – det er den største besparelse, man kan opnå!

Det er en rigtig god idé at tage i Gardaland på en af de meget varme solskinsdage, da de fleste hellere vil stå i kø i vandlandet Caneva Aquapark ikke så langt derfra.

Vi har været helt fri for køer de sidste 2 år i juli. Begge gange har vi været i Gardaland på en solskinsdag i juli med 30C, og så er der ingen grund til at købe fast track billetter. Samtidig er forlystelserne fordelt over et stort areal, så der er god plads. Man gnubber ikke ryg med andre gæster som i Tivoli.

Men får man ikke hedeslag? Nej, overhovedet ikke; iskolde kildevand koster omkring 1€, der er damppaddehatte, aircon i alle indendørs forlystelser, butikker og restaurationer – og der er et vandland for børn – husk badetøj!

I år er der kommet en Gurli Gris park-i-parken. Det er et nuttet område, præcis som i Gurli Gris filmene. Det er mest for de helt små. Jeg er imponeret over, hvor gennemført det var.

Maden er også ganske fin i nogle af de små boder. Der er rig mulighed for at ryge i en turistfælde, hvor man fx kan få Pizza med Pommes Frites på. Nej, det er ikke godt 😆

Jeg købte en Piadine, som helt enkelt er en tyk madpandekage fyldt med tomater, rucola, parmaskinke og squacquerone (ost) og så lunet på panden til osten smelter. Det er ren no bull shit mad. Helt enkelt og meget lækkert.

Det er min piadine forrest 😋

Vi havde alletiders dag. Det blev til gensyn med nudelskålene, larven, piratskibene, monorail og en masse andre skønne forlystelser. Vi var også inde og se et sammendrag af filmen San Andreas med The Rock i 4D.

Det var rimelig heftigt, især for en 8-årig, men så har vi fået lejlighed til at tale om forskellen mellem film og virkelighed, samt om jordskælv og tsunamier efterfølgende 😬

Vi sluttede af med vandlandet. Vi satte os på en bænk og betragtede de sorte skyer, der tårnede sig op over træerne. Knægten spurtede rundt i vandlandet. Nu tør han stå under den store tønde, der vælter masser af vand ned i hovedet på de hvinende unger. Han prøvede også vandrutschebanerne. Det begyndte så småt at regne, og vi så også et par enkelte lyn glimte. Den middelalderlige musik fra højttalerne overdøvede imidlertid tordenen, og så gik det over igen. Efter en lille time i vandland kørte vi hjemad mod Bardolino. Da havde vi også tilbragt 6 skønne og sjove timer i Gardaland ☀️❤️

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s