Grundlovsdag

Vi sov længe her til morgen, næsten allesammen. Det var uretfærdigt, at faren ikke havde fri på fars dag, men sådan var det.

Så sønnen og jeg hyggede med morgenmad og morgen-tv. Ved 9:30 tiden så vi noget morgengymnastik, som jeg nåede lige at hoppe med på, så sluttede det.

Bagefter kom der mor & baby gymnastik, og jeg sagde “så skal du være med” til knægten. Det var han frisk på, så jeg prøvede at gennemføre øvelserne med 30 kilo dreng, men om det var fordi han vejer 25 kg mere end en baby, eller om jeg er i dårlig form – eller måske var det fordi vi grinede så meget… Det gik i hvertfald ikke med det der mor/barn gymnastik i vores tilfælde 😂

Men nu var jeg jo totalt klar på at lave noget… pludselig fik jeg den idé, at nogen måske har lagt nogle af mine yndlingstracks fra BodyCombat på YouTube. Det var der! Op på Apple TV med det, og så kiah!

Det var så sjovt, så hårdt og så fedt. Jeg fandt masser af gamle tracks på YouTube, og jeg fuldførte faktisk 5 tracks. Jeg kunne huske dem, selvom det er snart 10 år siden!

Jeg svedte af den uvante anstrengelse i varmen, men det var også sjovt. Og knægten syntes vist, at det var lidt sejt. Jeg måtte gå i bad igen for at køle af, og jeg var pæonrød i bærret, men glad. Det var skønt, sjovt og skørt.

Om eftermiddagen cyklede vi en tur langs Furesøen. Vi så en kæmpestor stime fisk under broen, og vi plukkede de skønneste duftende hyldeblomster. Vi snuppede en is på hjemvejen.

Bagefter lavede jeg hyldeblomstsaft af det rørsukker og farin, vi havde i huset – plus en enkelt citron. Jeg håber, at det bliver godt, selvom det ikke er helt efter opskriften. Nu skal det stå og trække i køleskabet et par dage, så må vi se, hvad det bliver til 😅

Her til aften er jeg fuldstændig smadret i mine arme og skuldre af morgenens BodyCombat. Det kunne jeg måske godt gøre herhjemme af og til? 🤔

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s