Sidste feriedag i Berlin – for denne gang!

Vi havde en ekstra dag i Berlin, og den gang var vi med fly, istedet for bil. Det satte selvfølgelig nogle begrænsninger for shoppingen, men det er klart noget, jeg kunne fristes til at gøre igen. 4 timer efter vi gik ud af lejligheden i Berlin, gik vi ind af vores hoveddør.

Vi spiste morgenmad på Placebo på Kastanien Allée. Det er et bageri med en lille café, hvor de serverer fx middelhavsmorgenmad med bagte grøntsager; rød peber, squash, tomat, løg, samt sucuk, som er en krydret stegt hvidløgspølse, som smager fantastisk, stærkt og krydret, og som jeg aldrig nogensinde har fået andre stede.

Placebo er et hyggeligt, lokalt og gammelt sted – familieejet siden 2004. Vi har været der adskillige gange, og hvergang er morgenmadstallerkenen helt i orden. Det er god ærlig mad med drøngo’ kaffe og lune boller til.

Det perfekte sted at starte, når man skal hjem og ikke har tid til det helt store.

Da vi havde spist, gik vi hjem og gjorde rent, lukkede vores kufferter, tog overtøj på og gik ned på Schönhauser Allée og prajede en taxa til lufthavnen.

Taxaen kørte via F’hain til Boulevard of Broken Dream, og videre til Mercedes-Benz Platz, hvor vi i marts var til den fantastiske Sarah Connor koncert i Mercedes-Benz Arena. De er kommet langt med det nye shoppingcenter East Side Mall, som åbner ved siden af. Derefter kørte vi forbi East Side Gallery, langs den nye flodpromenade, hvor bl.a. Coca-Colas karakteristiske røde bygning ligger, og vi passerede forbi Molecule Men, da vi kørte over broen i retning mod Schönefeld.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s