Grønne fingre?

Det her er ikke helt normalt for en gennemsnitshausfrau, som jeg formentlig er – undtagen (måske) på dette område: Jeg kan ikke li’ alt for mange planter i et rum eller planter i vindueskarmen, der stjæler lyset fra rummet, og får det til at virke overfyldt, indelukket og lille.

Jeg kan godt li’ en lille grøn plante hist eller her. Og jeg elsker blomster udenfor; allerhelst på tyrolermåden med gode kasser fuldt med et blomstrende flor i mange farver 🌸

Men indendørs … Jeg er vokset op i en tid med kæmpestore yuka palmer, husfred i flettede sivpendler fra loftet, vældige husfred i lerpotter og gigantiske stuebirke fra gulv til loft – og jeg bryder mig slet ikke om den slags regnskovsagtigt look.

Min mormor havde vindueskarmene stuvende fyldte med alle mulige smukke blomster, som kombineret med blondegardiner gjorde, at planterne fik lys, mens resten af huset henlå i tusmørke.

Duften af blomster er for mig nok det allerværste ved blomster. Særligt liljer. Det er duften af død og begravelse for mig, og jeg får myrekryb af visnende-lilje-stank.

Planter kræver udluftning, pleje og tid. Potteplanter er nogle klistrede støvsamlere, hvis man ikke gør dem rent jævnligt. Der kan let opstå svampe- og bakterieproblematikker i det fugtige miljø fx på undersiden af potterne, i jorden og ikke mindst i det stillestående blomstervand. Min mormor brusede sine potteplanter en gang om ugen og skiftede jord hver 3. måned, når muldens naturlige næring var væk. Alt det aner jeg ikke noget om. Grønne fingre er bare ikke arvelige.

Min grønne park er ret overskuelig; den består af 3 planter:

1) Min mormors paradistræ

Jeg har en nulevende stikling fra et paradistræ, der voksede hos min mormor, og som min mor tog en stikling fra. Både min mor og mormor er døde, men paradistræet er her endnu – det er da en fin tanke, ikke?

2) Den stjålne kaktus fra Mexico

Min mor snuppede et par ‘arme’ fra en kaktus i Mexico i 1986, og en af de arme har vi stående på vores reol. Jeg fik den med, da jeg flyttede hjemmefra, og den klarede sig fint i flere år uden vand, mens jeg var ung og ikke tænkte på kaktusser … I mange år voksede den derfor slet ikke. Sidste forår så den omsider død ud, men jeg tror, at det var, fordi den var ‘gravid’ – for kort tid efter skød den utallige knopper ud til højre og venstre.

3) Den lyserøde venindekaktus

Min tredje plante er en lyserød kaktus, som jeg fik en lille bitte stikling af fra en veninde. Den var en lille lyserød pig-bold i lang tid, men nu skyder den i vejret og har fået et par små lyserøde arme.

Jeg har faktisk også en stribe døde pelargonier i altankassen. Dem havde jeg nær glemt, men frosten tog livet af dem forleden nat.<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
lt;<<<<<<<<<<<<<<<<<
;<<<<<<<<<<<<<<<<<
t;<<<<<<<<<<<<<<<<
lt;<<<<<<<<<<<<<<
;<<<<<<<<<<<<<
lt;<<<<<<<<<<<
;<<<<<<<<<<<
t;<<<<<<<<<<
lt;<<<<<<<<
;<<<<<<<
lt;<<<<<
;<<<<
gt;<<
p>

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s