Jeg havde næsten glemt det .. fra minus til plus på nul-komma-fem

Efteråret viste sig fra sin smukkeste side en enkelt dag, så begyndte regnen at sile ned. Det er ikke særligt opmuntrende at se i vejrudsigten … Vejret. Et vilkår, vi ikke kan stille noget op med. Det er som det er. Jeg kan så vælge at blive sur over det og lade det påvirke hele min dag og brokke mig højlydt over det med fare for at smitte andre med surhed, hvilket så gør, at de bliver sure, alle bliver sure, det hele bliver mere surt og ubærligt, fordi man har mistet sin energi og overskud pga det dårlige vejr (en lille hemmelighed; vejret har ikke den magt).

Jeg kan også sige pyt og lade vejret blive udenfor og så selv krybe i ly indenfor. Acceptere vilkåret og bevidst vælge at skifte fra sort humør til godt humør.

2 minutters “fri vejr-brok”

Eller hvis du (som jeg) virkelig er godt gammeldag infamt pissed over regnvejret, så sæt æggeuret på 2 minutter, hvor der er ‘fri vejr-brok’ .. brug et æggeur, der tikker højlydt, samt en eller flere tilhørere. Jeg tør vædde på, at du (heller) ikke formår at brokke dig full-blown og højlydt i stive 2 minutter over vejret uden at trække på smilebåndet og ultimativt ende med at blive i bedre humør. Tikkene fra uret, længden af de 2 minutter, det frie brokkerum .. det ender med at blive urkomisk.

Men det er bare surt med det regnvejr ..

“Men dårligt vejr har altså den magt over mig. Det dræner mig, det gør mig grå, trist og nedtrykt. Jeg har mere overskud, når solen skinner.”

Det er ikke helt rigtigt; vejret har ikke den magt over dig. Du har den magt over dig. Du vælger selv at lade gråvejret smitte af på din sindsstemning. Du vælger også at være glad, når solen skinner; det valg er bare nemmere.

Jeg bestemmer selv hvor sjovt det skal være. Jeg glemmer bare tit, at det er sådan det er. Mit humør er ikke omskifteligt som vejret. Mit humør har præcis den farve, jeg selv vælger. Det er en virkelig god ting at prøve at huske på, når jeg føler mig helt sort indeni; at jeg selv kan vælge at skifte farve.

For mig gælder det om at huske på det, for med vanens magt ender jeg helt automatisk i den sure øv-grøft, hvor andres humør, vejret eller nyhedernes større eller mindre katastrofer smitter af på mig. Hvis ikke jeg bevidst stopper op og skifter bane – væk fra den sorte bane, og over på den grønne – så kan jeg sagtens bevare dagens surhed helt til sengetid.

Jeg arbejder stadig med det, og jeg falder i hele tiden, så jeg siger ikke, at det er let. Men metoden er virkelig enkel og let at praktisere. Når jeg altså husker på det. Jeg var ikke klar over, at jeg kunne styre mit humør på den måde, men det kan jeg – og alle kan lære det. Det er bittesmå tweaks, man skal foretage – med forbavsende stor effekt.

kontrolcirklen

Kontrolcirklen

Jeg prøver at bruge kontrolcirklen i min hverdag for at skelne mellem det, jeg kan kontrollere, samt det jeg har indflydelse på. De to områder giver det mening at bruge energi på, for her kan jeg skabe ændringer.

Jeg har ikke kontrol over vilkårene, men jeg har kontrol over min reaktion på vilkårene; jeg vælger selv hvordan jeg skal tænke om det og hvor meget jeg vil bruge energi på det.

Ofte bruger vi utrolig meget energi på at brokke os over de vilkår, vi lever under. Vejret, trafikken, politikerne, manglende tid, langsom it … Hvis jeg ikke kan ændre på det, kan jeg acceptere, at sådan er det – pyt! Og så kan jeg flytte mit fokus og bruge min energi på de områder, hvor jeg kan skabe ændringer enten via indflydelse eller kontrol.

For mig giver det mening. Det er så indlysende, at det føles temmelig pinligt at have skrevet utallige blog indlæg, der handler om vejret på den ene eller anden måde 🙂 Det er virkelig dumt at spilde sin egen og andres tid hver dag på at brokke sig over vejret, trafikken og computeren, der er langsom. Efter sådan en svada mandag morgen føler du dig fyldt med energi .. eller føler du dig allerede i minus? I morgen er det slut med det!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s