Sølvminen i Schwaz

Som nævnt satte vi kursen mod Sølvminen i Schwaz – eller mere præcist; Schwazer Silberbergwerk. Alle bjergminers moder, står der i brochuren om Sølvbjergværket i Schwaz – det lød lovende 😉

Da vi havde været i Rattenberg havde vi egentlig tænkt os at tage videre til Wildschönau og køre med bumletoget op til Kundler Klamm. Det måtte vi opgive sidste år, fordi vi blev ramt af et uvejr undervejs derop. I lighed med sidste sommer var vejret også i år helt perfekt til aktiviteter, der foregår dybt nede i jorden.

I den kategori finder man mange spændende steder i Østrig, men vi valgte Sølvminen i Schwaz, fordi man kan køre 800 meter ind i bjerget med et gammelt minetog og se de spændende grotter dybt nede. “Måske kan vi endda selv hakke os frem til noget sølv”, håbede familiens yngste, selvom han syntes, at grotter var ret scary.

Oplev middelalderens største bjergmine og lær mere om minearbejdernes hårde liv. 800 meter dybt nede i bjerget står man af den skramlende minevogn og dykker ned i den fascinerende verden, der omgiver sølvminen i Schwaz!

Læs mere på hjemmesiden her

Vi dukkede bare op ved sølvminen og købte en familiebillet. Ganske kort efter blev vi bedt om at finde en passende hjelm og regnfrakke i garderoben. Derefter gik vi ind i en grotte, hvor der stod et minetog, som bestod af et lillebitte lokomotiv foran en række smalle togvogne med en lang bænk på langs, hvor man skulle sidde i futtog bag hinanden.

Der var intet tag og ingen håndtag – man skulle holde armene inde i vognen og under ingen omstændigheder rejse sig op. Turen ind i bjerget er på 800 meter, og det tager cirka 7 minutter.

Vores modige søn sad foran mig iført rød hjelm og regnfrakke, og jeg holdt godt fast om ham. Inde i togskakterne var der kun lige nøjagtig plads til minetoget plus ikke for høje personer. Der var ikke meget mere end 30-40 cm til klippevæggene på hver side, og man kunne ikke se længere frem end til vedkommende foran.

østrig

Toget skramlede og bumlede hastigt dybt ind mod bjergets midte. Det gik forbavsende hurtigt. Vandet drev ned ad tunnellens sider og dryppede ned fra loftet. I gamle dage havde man kæder af folk, der opsamlede vandet og transporterede det ud af de lange minegange konstant, da vandet ellers oversvømmede minegangene.

Luften i minen var forbavsende kold, frisk og ren. Temperaturen i bjerget ligger på cirka 10C, så vi var glade for at vi i forvejen var klædt godt på – plus hjelm og regnfrakke.

Ingen af os havde på forhånd nogen viden eller særlig interesse i minedrift, men det var utrolig spændende at opleve. Vi fik en fornemmelse af hvor ufattelig hårdt og farligt, det har været at være minearbejder i middelalderen og søge efter sølv og kobber dybt inde i bjergets mørke med hakke og spade dagen lang.

Sølvminen var med til at gøre Tyrol til et af Europas rigeste lande i sin storheds tid. Schwaz var verdens største minemetropol med over 85 % af verdens sølvproduktion. Der var meget langt mellem sølvårerne i bjerget. Indholdet af sølv i klipperne ligger på under 1%, og det tager en dags tid at hakke under en centimeter klippe bort, så det har aldrig været hele klumper, man har fundet.

Juli 2017

Reklamer