Very Verona – 2

mazzant.jpgVi spiste frokost på Ristorante Mazzanti i den fjerneste ende af Piazza delle Erbe. Vi plejer at sidde indendørs – og det gjorde vi også denne gang, da solen står lige på ved frokosttid.

Vi valgte oprindelig Mazzanti, fordi det var noget nær den eneste restaurant på Piazza delle Erbe, hvor vi ikke blev jagtet af påtrængende tjenere bare vi satte tempoet lidt ned foran deres restaurant.

Der ligger formentlig en del turistfælder på pladsen, men Mazzanti er bestemt ikke en af dem. Her kommer forretningsfolk køligt klædt i jakkesæt i 40C og nyder en god frokost. Pastaen er forrygende her, og de har andet at byde på end de klassiske standardretter.

Jeg fik tortellini fyldt med spinat og ricotta i en cremet sauce med bagte grøntsager; himmelske søde bagte tomater, søde bagte peberfrugter, lækre bagte auberginer og zucchini, med smeltende ricotta på toppen. Meget lækkert og som altid skyllet ned med en masse dejlig boblende italiensk mineralvand. Og en espresso til at gå på.

Bagefter gik vi rundt om blokken til Piazza dei Signori, hvor der står en statue af Dante, som står og tænker. Der hænger også et ældgammelt hvalribben højt oppe i porten i Arco della Costa (Costa betyder ribben), som man siger varsler ændringer i vejret. Da vi var der, spåede den om solskin. Beroligende og sandfærdigt, så det virker altså!

Hvalribbenet har hængt der siden 15 – eller 1700 tallet, man ved det ikke helt præcis. Hvordan et hval ribben endte dér i porten er lidt af en gåde, for Verona ligger som bekendt temmelig langt fra havet. Det siges også, at når der går en person, der aldrig har løjet, under hvalribbenet, så falder ribbenet ned i hovedet på vedkommende. Det er ikke faldet ned endnu 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s