Tilbage til det vigtige

I dag mærkede jeg blæsten for allerførste gang, de sidste måneders pres ligger endelig bag mig. Jeg nåede op og videre, men det var sindssygt hårdt. Jeg nåede frem i går, og jeg vågnede her til morgen med klarhed og ro i mit sind for første gang i lang tid. Den bidende fornemmelse i maven er væk, og jeg føler mig klar, stærk og rask.

Jeg åbner vinduet på vid gab, luften er klar og frisk. Mine lunger brænder, det føles stadig svært at trække vejret dybt. Blæsten roder mit hår, og jeg elsker det. Jeg mærker blæsten, og mit hjerte føles bristefærdigt. Jeg mærker smil og latter boble indeni, og jeg ser klart nu. Jeg ser fremad, det er slut med tårer og brok. Jeg klarede det!

Processen med denne projektopgave var hård; uklar opgavebeskrivelse, der ændrede sig fuldstændig undervejs i processen, rå mængder frustration, manglende tid, afklaring med skønne kolleger og til sidst en god tydelig løsning, der affødte en positiv stemning og baner vejen videre.

Der ligger flere opgaver foran mig, men jeg klarede denne her. Jeg fortsætter fremad, og hvert skridt er et skridt tilbage til mig selv. Jeg starter forfra på to do listen i dag, den er lang som en 8-årigs ønskeseddel; men vigtigst er den skønneste og største 8 års fødselsdag, jeg nogensinde skal fejre i mit liv; nemlig min søns ❤

Forude ligger sommerferien og vinker. 24 arbejdsdage, men hvem tæller?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s