Når sange rammer dybt i hjertet ..

Nogen vil måske mene, at med alderen skal der mere til for at blive rigtig begejstret og rørt. Men jeg er blevet rørt dybt, og jeg bliver glad og begejstret, når jeg hører Sarah Connors fine og personlige tekster og sange. Det er svært at beskrive, for det er en følelse hos mig, og det er jo så subjektivt som noget overhovedet kan være.

Jeg lagde mærke til hendes sang “Wie schön du bist” i radioen på vej ned gennem Tyskland på sommerferie i 2015, for den kom flere gange, og der er noget særligt ved klangen i hendes stemme, intensiteten og så selve ordene .. Tysk har aldrig strejfet mig som et specielt smukt og udtryksfyldt sprog, hvilket måske er mærkeligt, for mange af de helt store digtere er tyske … men Sarah Connor åbnede mine øjne for tysk lyrik med “Wie schön du bist”.

Sangen, som hun skrev til sin søn, der lige var kommet i puberteten og havde en svær periode, efter en dyb samtale med ham, mente hun, at han også havde brug for en sang. Vores drenge kan altid bruge en sang som denne, tænker jeg.

Jeg googlede hende, og jeg fandt ud af, at hun er den her partygirl, der sammen med sin exmand, som var sanger i et boy-band, havde et reality-program. De blev gift på TV, stiftede familie og blev skilt igen. Hun har udgivet adskillige engelsksprogede dance/pop-albums, og hun var et stort navn i de tysktalende lande i 00’erne.

SarahConnorGold

Danke, für eine Million verkaufte Alben und fünffach Platin! Holy Shit!” skrev Sarah Connor på Twitter efter koncerten i Berlin.

Poptøsen blev voksen, præcis som det også skete for mig. Det virker som om at Sarah Connor fandt sig selv, da hun begyndte at synge på sit modersmål – Muttersprache. I hvert fald gik hendes succes fra stor til gigantisk. Vi var med ved koncerten i Berlin som tilskuere, da hun fik overrakt 5 dobbelt platin; hun har solgt 1 million Muttersprache plader!

Tilbage til 2015, hvor det startede for mig; jeg købte hendes album Muttersprache, og jeg hørte det i bilen til og fra arbejde. Jeg havde egentlig ikke forventet noget særligt – det foregik jo på tysk. Men sangenes inderlighed og ærlighed krøb ind under huden på mig og ramte mig i hjertet. Jeg blev mere og mere begejstret. Hendes ord rammer mig dybt i hjertet, og jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg hører visse af sangene. Jeg synes, at jeg kender det meste af det, hun synger om. Hendes sange er fyldt med mening for mig, og ja, jeg forstår alle ordene nu, og jeg kan synge med på alle teksterne.

I Berlin i sommeren 2016 købte jeg Muttersprache de luxe med flere sange på. Så så jeg koncertplakaten … Dét gad jeg godt, men det virkede komplet urealistisk at tage til koncert i Tyskland. Så jeg var bare glad for min Muttersprache de luxe CD.

DSC_0869.jpgJeg burde måske have luret, at min mand havde læst mine tanker, men jeg havde aldrig troet, at nogen kunne finde på at gøre det for mig, som han gjorde: I sommeren 2016, da jeg stod på et gadehjørne og så drømmende på koncertplakaten, besluttede han sig for i al hemmelighed at skaffe billetter og hotelophold til hendes koncert i Berlin i marts 8 måneder senere. Jeg har fået rigtig mange fantastiske gaver i mit liv, men det her er den største og mest personlige gave, nogen nogensinde har givet mig.

Jeg er klar over, at Sarah Connor fanklubben i Danmark nok ikke tæller mange andre end mig. Jeg kan jo godt mærke, at mine venner bliver fjerne i blikket, når jeg begejstret deler min oplevelse med tysk musik, men jeg er ligeglad. For jeg er begejstret! I en alder af 45 har jeg fået et nyt idol, og jeg synes, at det er fantastisk at være rørt og begejstret over musik på denne måde. Igen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s