Berlin 24h; Bikini Berlin

Efter at have gået en tur ned ad Friedrichstrasse til Unter den Linden og ned til Brandenburger Tor tog vi bussen ind til Breitscheidplatz. Bussen stopper bekvemt lige udenfor Bikini Berlin, og vi gik ind og kiggede i Kusmi Te-butikken for at se, om der var nogle spændende te-varianter til en god pris. Vi gik en tur rundt i Bikini Berlin, for at se om vi kunne identificere, hvor der åbner en ny Spreegold til foråret. Det kunne vi – det bliver helt sikkert fantastisk!

Bikini Berlin er et hyggeligt mindre shoppingcenter med en række pop up shops i midten. Som dansker bliver man særlig hjerteligt modtaget i den fine Bülow lakrids-butik – alle får smagsprøver, og ja, de der dolce latte påskeæg skal vi have købt en ordentlig bøtte af!

Bygningen, der rummer Bikini Berlin er fredet, så der er grænser for hvor vildt de kan gå til den med bling bling og reklameskilte. Jeg husker udmærket bygningen fra første gang jeg var i Berlin i 1989, for vi gik nemlig den vej forbi fra vores hotel Intercontinental lidt længere nede ad Budapester Strasse, hvadenten vi skulle over til Ku’damm eller over til Zoo for at tage toget.

Dengang var det ikke et særlig pænt område, og vi følte os lidt utrygge. Det hjalp selvfølgelig heller ikke meget på det, at vi lige havde set Christiane F i skolen og kunne genkende Bhf Zoo og Europacenteret. Langs de halvskumle småbutikker i komplekset, der i dag rummer Bikini Berlin, hang der punkere og skumle typer ud og lavede ingenting. Min far satte tempoet temmelig meget i vejret, når vi gik forbi, og jeg fik overhovedet ikke lov til at stoppe så meget som ét sekund for at kigge på nogle af de fede t-shirts med graffiti tags på, der hang udenfor enkelte af butikkerne.

Sådan er det slet ikke mere. Det fine ved centeret er indretningen, der er industriel og holdt i lyse farver med høj til loftet. Der er et kæmpe panoramavindue ind til bavianerne og deres lyserøde numser i Berlin Zoo. Fra tagterrassen kan man se temmelig meget af Berlin Zoo – jeg tror, at jeg så  en elefant ?

tagterrassen er der udstillinger og events af forskellig art – i april-maj er der fx en udstilling om det gamle Vest-Berlin “Seh´n Se, det is´ der Berliner Westen!”. Det er en skøn oase om sommeren, og man kan få både fantastisk is (EG) og kaffe (særlig når Spreegold åbner), så

Efter en lille tur i Bikini Berlin, gik vi over Breitscheidplatz, hvor vi stoppede et øjeblik ved blomsterhavet til minde om ofrene for julemarkedsterroren. Berlin glemmer aldrig, men Berlin lever videre, samtidig med at der er både plads og rum til at reflektere og mindes de døde og de forfærdelige begivenheder, der skete lige her midt i julehyggen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s