Orienteringsløb

Lørdag morgen skulle vi til orienteringsløb, drengen og jeg. Det var vældig fint vejr; jeg var i løbetøjet, og det var knægten også.  

Vi fik udleveret et kort og så afsted. Kortet fik jeg, og så så jeg ellers kun hælene af knægten, der spurtede afsted efter posterne. Jeg spurtede efter ham. Den første del af ruten var fin, men pludselig var posterne inde i skoven, der hvor der ingen sti var. 

Knægten spurtede gennem underskoven let som en hjort, mens jeg fik grene svirpende i ansigtet og på kroppen, samtidig med at jeg skulle holde øje med huller, rødder, poster, grøfter, kort og mit barn. 

Jeg missede først lige en grøft, der var godt kamoufleret under nogle grene og blade, jeg landede på maven på en skråning. Knægten var ude af syne, så jeg spurtede videre. Jeg så lige hans blå bluse forsvinde i skoven i den forkerte retning, væk fra ruten, samtidig med at jeg så en rod på stien og løb ind i en gren med spindelvæv og var ved at tabe kortet. Så jeg faldt over roden og knaldede knæet ned i en sten, mens jeg kaldte på drengen. Han kom spurtende tilbage, og så fortsatte han i lyntempo på ruten i den rigtige retning. Jeg spurtede videre efter ham gennem skoven.

Hold nu kæft, det var sjovt. Det var  også vanvittigt. Jeg slog hul på mine løbebukser og kom hjem med to blodige knæ og en anseelig mængde blå mærker. Jeg er virkelig dårlig til multitasking, når jeg løber 😂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s