Sommeren der ikke ville gå væk

Selvom efteråret ikke rigtig er ankommet, så er knægten løbet ind i den første forkølelse. Det kaster lidt rundt med hverdagen med et pylret uroligt barn, der frustreret snøfter højlydt hele natten. Det er utroligt så grundigt man glemmer (fortrænger?) det faktum at med efterår og vinter, så kommer forkølelser og virus med som blinde passagerer. Jeg var i hvert fald ikke forberedt på, at årets første snot allerede kunne indfinde sig nu. Måske fordi jeg et eller andet sted stadig lader som om det er sommer. For det var det jo også i sidste uge, ik?

Mit fikspunkt i denne uge var et vigtigt møde tirsdag. Uanset hvad så skulle jeg være klar. Jeg skulle være udhvilet, have overblik, være forberedt – det møde skulle bare gå godt. Jeg satte tid af til forberedelse, men så var der andre ting, der dukkede op og var vigtigere på job. Det blev fredag, og alle gik på tidlig weekend, mens jeg gav den gas med forberedelsen. Det var skønt, jeg var i fantastisk godt flow fredag eftermiddag, og jeg var optimistisk.

Lørdag var jeg sammen med mine skønne veninder fra gymnasiet, og ved 2-tiden føltes det som om jeg var 17 år igen. Da jeg blev vækket ved 7-tiden af meget frisk 7-årig følte jeg mig som en på 84. Søndagen gik med at rydde op i nogle af vores mange bunker, og det var bare med ikke at crashlande i sofaen, for jeg var så smadret, at jeg helt sikkert ikke var kommet op igen. Tidligt i seng søndag aften, vi sov uroligt, men vi var rimelig friske mandag morgen. Afsted det gik.

Tirsdag morgen var der til gengæld ingen, der var friske hjemme hos os. I løbet af natten begyndte knægten nemlig at blive forkølet. Han tumlede rundt, og ingen af os sov derfor særlig godt. Jeg ville bare afsted til mit møde, så afsted med mig. Drengene blev hjemme. Mødet gik virkelig godt, selvom jeg havde nerver på, fordi jeg var meget opsat på at få det til at lykkes, og det gik godt. Der er intet, der kan slå mine dygtige kolleger, samt en god forberedelse.

Forkølelsen var ikke meget bedre onsdag morgen, så jeg tog en barn-syg dag, hvor jeg lige klarede nogle mails, et par telefonsamtaler, et referat og et par andre opgaver, mens knægten så Youtube limet op ad mig. Vi spiste frokost sammen, og så ville han gerne spille Abespillet, hvor han vandt to gange. Bagefter spillede vi Hr. Skæg Talspil, hvor han også vandt to gange. Hæhæ, men jeg har held i kærlighed👌🏼💕

Inden aftensmaden nåede jeg lige at sidde 1/2 times tid på altanen i solen. Det er ikke til at fatte, at jeg kan sidde her og faktisk svede i solen i slutningen af september. Selvom det er naturstridigt og bestemt ikke noget godt tegn, at sommeren ikke har tænkt sig at gå væk, så er det virkelig dejligt at sidde her lidt, når jeg nu slet ikke har været udenfor en dør i dag.

Aaahhh ☀️

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s