Her kunne jeg godt bo

Den blå legeplads var et af de første steder i Berlin, hvor jeg tænkte ‘arj, her kunne jeg godt bo’. Det er måske LIDT mærkeligt at få dén følelse på en legeplads, men jeg sad der, mens knægten spillede bold med en fremmed dreng, og jeg faldt i snak med hans mor. Jeg er sikker på, at hvis jeg sad dér på dén legeplads hver eftermiddag i bare en uge, så ville jeg få opbygget en ny vennekreds til hele familien i en ny by.

Normalt har jeg været typen, der rejste ud, oplevede og så rejste hjem igen. Jeg er vokset op med sommerhusferie fra 1977 til 2006, sådan rundt regnet. Ude godt, hjemme bedst.

DSC_0837

Så .. Der er faktisk kun ganske få andre steder, jeg tidligere har tænkt ‘her kunne jeg godt bo’ om; New York, Hamburg og Stockholm. Byer, som jeg fik helt ind under huden på den der hverdagsagtige måde, som man kun får, når man enten kommer der rigtig ofte eller er der tilstrækkelig længe til, at man oplever en flig af, hvordan livet kan være der.

Jeg har grillet fisk på klipperne ved skærgården midt i Stockholm, drukket doven Pripps på Mosebacke, mens solen gik ned, hentet en fika i Östermalmshallen, og jeg har spist ægte svensk julbord i Gamla Stan. Jeg rejste til Stockholm cirka 1 gang om måneden i en periode på 1 1/2 år med jobbet. Jeg lagde for det meste mine møder mandag eller fredag og tog ofte weekenden med.

Jeg var i starten af 20erne, sommerferiekæresten boede udenfor Hamburg, så jeg var tit i Hamburg. Restaurant Ponti på Gänsemarkt var vores faste base, når vi havde været inde i alle butikkerne i Mönckebergstrasse. Om aftenen dansede vi natten væk på Grosse Freiheit efter at have lavet telefonfis med hinanden på Bayrisch Zell. Undervejs snuppede vi en hot dog hos Danmark Snack på Reeperbahn. Jeg har også været til LiLaBe nær Hamburg; et indendørs kæmpekarneval med ca. 8-10.000 deltagere, der varer i flere dage. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, for tyskerne går all in på udklædning, fest og shows.

New York – eller måske rettere Easton i Pennsylvania. Home away from home. Hvis nogen havde sagt til mig – “ups, din returbillet er ikke længere gyldig” så havde jeg slået en vejrmølle, og så var vi blevet lige dér hos min veninde og hendes mand. Jeg kunne være blevet siddende lige der på verandaen med den hjemmelavede iste, de gnistrende ildfluer, bjørnene i affaldsspandene og min kommende mand ved siden af for ever! Det er 8 år siden, selvom jeg lovede min mand, at vi ville komme tilbage i løbet af et par år. Ups, jeg skylder vist  …

Alligevel endte jeg her i gode gamle Danmark et par kilometer fra hvor jeg voksede op. Tilbage til gerningsstedet. Da jeg var 20 og flyttede ind mod byen svor jeg ellers, at jeg aldrig nogensinde ville tilbage. Jeg blev klogere, for det er et fantastisk sted at vokse op, og det er ikke tilfældigt, at det netop er her, at vi ønsker, at vores søn skal vokse op.

Men derfor kan man jo godt lege med tanken om, at der er et andet sted derude, hvor hans barndom og vores liv kunne blive mindst lige så skønt! Tænker du nogensinde over, hvordan dit liv ville se ud, hvis du startede forfra et andet sted? Og hvor ville det være?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s