Første skoledag

Knægten var så sej og så modig på sin første skoledag. Han fik et meget kort øjeblik med lidt sceneskræk på vej til skole, hvor han sagde: ‘jeg kan ikke finde ud af at gå i skole, jeg kender kun til minisfo og børnehaven!’. Jeg krammede ham og forsikrede ham om, at det nok skal gå. Så fik han øje på sin bedste ven, og så var den bekymring ude af verden. De krammede og jublede, og deres øjne gnistrede af glæde over at være lige dér, nu og sammen.

Knægten fandt sin klasselærer, og vi gik ind i festsalen sammen med hans nye klassekammerater og deres forældre. Jeg har ikke været i festsalen siden min egen translokation i 1991. Det var som at gå ind i en tidslomme. Dengang sad jeg der med 13 års skolegang under studenterhuen og en rastløs sjæl foran en afgrund af frihed. Mine forældre, min farmor og min bror var der og vinkede til os, da vi jublende kørte ud af skolegården.

Nu sad jeg der igen med min mand og vores store søn, og vi tager hul på 10 nye år på samme skole. Skolens leder talte til de nye 0. klasser, og vi sang ‘Jeg ved en lærkerede’ og ‘Puff, den magiske drage’. Jeg fik tårer i øjnene og måtte blinke for at få dem væk.

Knægten sad tålmodigt på sin stol og kiggede op på de utallige lamper i loftet. Jeg har engang talt dem, men jeg husker ikke, hvor mange der er. Han skal nok få talt dem en dag.

Omsider blev 0. klasserne kaldt op på scenen klassevis. De fik hver en blomst, og da alle var samlet, sang de med klare kraftige stemmer deres mini sfo sang. Igen måtte jeg blinke virkelig kraftigt. Jeg så min store dreng synge med af fuld hals.

Derefter gik de med nogle af de store over til deres klasselokaler. De ældre elever sang alfabetet og stod med tegninger af bogstaverne og flag hele vejen over til klasselokalerne. Det var så fantastisk og meget rørende. Der var kaffe i caféen til de voksne, og så stod vi der og hang ud med de andre forældre. Udenfor øsregnede det.

Vi smugkiggede ind i knægtens klasse. Han sad med hånden oppe og havde helt klart noget på hjerte.

Jeg spurgte ham bagefter ‘hvad ville du sige, da du rakte hånden op i skolen?’ ‘De spurgte, hvad vi vil lære i skolen’ sagde han. ‘Nå’ sagde jeg ‘hvad svarede du så?’ .. ‘Jeg sagde, jeg vil lære at læse’.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s