Hjemmebane

Vi kørte fra Berlin tidligt i morges og holdt i kø ved grænsen og igen ved Nyborg. Præcis som i 70erne. 

En enkelt træt grænsevagt stod og kiggede på den endeløse stribe af biler og vinkede den polske bilist bag os til ind til side. Det virkede hverken særlig effektivt eller betryggende, men der er åbenbart nogen, der sover bedre om natten ved tanken om, at der står en mand og passer på grænsen.

Jeg er imod grænsekontrol, og jeg bliver trist over, at vi er tilbage til koldkrigstiden, hvor vi gik rundt og frygtede ‘dem‘. Dels tror jeg ikke, at grænsekontrol i den form jeg så i dag, virker. Jeg holder af hele grundtanken om et europæisk fællesskab, hvor vi er en union; et fælleskab af nationaliteter, der vil hinanden og bøjer os ind mod hinanden og finder ud af det sammen, fordi vi har mere til fælles end til forskel. Og fordi vi historisk har oplevet, hvor svage vi alle bliver i et splittet og uenigt Europa. Som vi oplever det igen nu. 

Jeg er europæer i lige så høj grad som jeg er dansker. Europa er min hjemmebane, og for mig er de indre grænser blot røde streger i et gammelt atlas. Vi er ikke så forskellige i Europa, som vi bilder os ind. Forskellene er kulturelt betingede, og der er forskelle, men set i globalt perspektiv er vi europæere ret homogene. 

Det er min oplevelse, at lighederne i Europa er større end forskellene, men at vi i Danmark ser os selv som helt unikke. Vi har en ø-bo mentalitet, hvor vi anser os selv som helt anderledes, særlige, uden sammenligning. Men hvis vi ser ud over vores egen næsetip, vil vi opleve, at forskellen er ens, og vi kan sammen med de andre europæiske lande løfte både dansk europæisk kultur, politik og økonomi til et nyt niveau.

Men vi skal starte med (gen)lære kulturen, genlære den europæiske historie og begynde at se os selv som europæere, istedet for at henvise til ‘dernede i Europa’. Europa er lige her under din fod.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s