Sidste dag i Berlin

I dag var så feriens sidste dag, og i morgen tidlig vender vi næserne hjemad. På mandag starter hverdagen igen, og ferien er uigenkaldeligt forbi. 

Berlin var skøn og uimodståelig i dag; lækkert solskin, blå himmel, lørdag med masser af mennesker på gaden – der var både City Run Night, Zug der Liebe og et par demonstrationer i centrum plus det løse. Vi var i centrum, ved Ku’Damm og Tauentzienstrasse, som var spærret af – og ved Gedächtniskirche var de ved at gøre klar til en ny byfest med karussel og boder. Vi skulle bare i Lego butikken og bygge nogle Lego-mænd, for det ville knægten bare så gerne. Jeg lavede en fe med et stort sværd, mens knægten byggede tre drabelige typer.

Vi var også i LP12 for at købe legetøjskasser i Muji – og jeg købte en rosa USB-drevet vifte på bud. Den forventer jeg at få stor glæde af på kontoret i den hede sensommer, der kommer nu. Vi var også en tur i kids mall, som er den fløj i LP12, der er dedikeret til børn og hvor der ligger butikker som Playmobil flagship store, ToysR’us/BabiesR’us, samt andre børnebutikker, samt storskærm hvor de viste Frost, og hvor ungerne kan slænge sig i sækkestole. 

Vi gik de cirka 300 meter over Leipziger Platz, gennem porten ved Dali-udstillingen til Erna-Berger-Strasse, hvor der stadig står et af de oprindelige vagttårne og lidt af dødsstriben. Det er et af de mindre vagttårne, men det er intakt med vinduer og skydeskår 360C rundt, så der absolut ingen blinde vinkler var. Vagttårnet er ikke svært at finde, men man skal kigge opad. Det er næsten gemt mellem to grønne træer. Det er åbent for besøgende, men var lukket, da vi kom forbi.

Hvis man kigger godt efter på Leipziger Platz, vil man opdage, at murens forløb var på tværs af pladsen. Det er markeret med brosten – omtrent ved busstoppestederne. På græsplænen står der i begge ender af pladsen nogle velbevarede rester af muren. De er lette at overse, fordi de står bag træerne.

Vi startede i øvrigt dagen med morgenmad på Spreegold. Det var fantastisk lækkert, og der er bare noget magisk og hyggeligt ved at sidde der. Fordi det er lørdag, så vi nogle af nattens fugle forlade natklubben M-Bia under jernbanen. Da vi gik forbi ved 11:30-tiden pumpede bassen stadig, og der var stadig fest i klubben. Der er fest fra 00-13, hvis du skulle være frisk? 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s