Kig på Kreuzberg

I dag skulle vi til Kreuzberg og se os omkring. Vi havde kigget i Sissel-Jo Gazans bog og især dette indlæg omkring Kreuzberg, og derfor startede vi med morgenmad hos Barcomi på Bergmannstrasse 21. Det var udmærket, men der var ikke specielt meget at vælge mellem sammenlignet med deli’en i Sophien-Gips Höfe, så det blev bagel & bircher til morgenmad. Kaffen er som altid supergod. 

Allerede da vi stod af på U Schönleinstrasse bemærkede vi forskellen mellem lidt mere glatte og polerede Mitte og det mere  rå Kreuzberg. Det er som at selv grafittien er pænere i Mitte, i Kreuzberg er der også rigtig meget graffiti, men det er ikke så pænt, mere råt. Vi så to folkeskoler, hvor man først i 2 meters højde kunne se murens rigtige farve pga. utallige tags oveni hinanden. Husene er generelt virkelig smukke; en del er gamle og slidte, men alligevel er det virkelig smukke huse med fine gesimser, frister og statuetter. Gaderne er smalle, og mange af de mindre gader er brostensbelagte. Der er meget grønt, og der er brede fortove – og faktisk ikke så meget plads til bilerne. Det er et virkelig dejligt område.

Vi startede med at gå en tur ned ad Bergmannstrasse, og der var rigtig mange spændende steder. Vi kunne sagtens have spist brunch flere steder, og frokost … Et sted var der tyrkisk buffet, og det så virkelig godt ud. Der var også en tyrkisk butik med alle mulige og umulige typiske specialiteter; krydderier, tørklæder, kjoler, vandpiber og turkish delight i alle regnbuens farver.

Vi fandt lakridsbutikken Kado i Graefestrasse 20, og vi købte en blandet pose af de stærke. Man kan få alle mulige lakridser i butikken, og det er ikke som når man normalt får ‘stærk’ lakrids i udlandet. Næ, det ER stærk lakrids, som de fleste amerikanere vil spytte ud – og alt midt imellem superstærkt og sød, blød og klæbrig lakrids. Lakrids med chokoladeovertræk, med chili, med sølv på, som bolcher og pastiller. Og knægten jublede, da han fik øje på en lakridspibe. Den købte vi til ham.

Jeg havde sat mig i hovedet, at vi skulle i Victoriapark og se udsigten fra mindesmærket og se vandfaldet. Jeg ignorerede, at det regnede og førte an op ad den snoede sti i den smukke gamle park med de sindssygt store platantræer. Udsigten var pakket ind i grå skyer, da vi nåede toppen, men vandfaldet var faktisk superfint. Det ville være et eventyrligt sted at lege på en hed sommerdag med masser af skyggefulde eventyrlige gemmesteder.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s