Dovne dage

Vi stod op, spiste morgenmad på terrassen med den fantastiske udsigt over Gardasøen. Himlen var helt blå uden så meget som antydningen af en sky. Temperaturen var for opadgående, men i skyggen på tagterrassen var der fortsat køligt (vel nok ca 25C). Vores planer for vores første dag i Bardolino var pool, sol, pool, sol, køre over til nogle venner, pool, sol, snak, hygge, pool, sol, pizza, snak, hygge, pool, sol … eller noget i den stil 🙂

Da vi havde drukket en ekstra kop morgenkaffe, gik vi ned og hoppede i badetøj og solcreme, og så gik vi ned og hoppede i poolen. Efter at have svømmet rundt i en rum tid, lagde vi os op på tre solvogne, hvor jeg læste et kapitel højt for knægten af Sølvstolen, som er næstsidste bog i Narnia-serien. Derefter badede vi igen – og læste et kapitel til, og badede og læste endnu et kapitel. Det var vældig hyggeligt.

Engang midt på eftermiddagen kørte vi til Peschiera for at besøge vores gode venner på deres campingplads. De har lejet et par bungalows, og vi fik et dagspas, så vi kunne besøge dem samt få del i alle løjerne på pladsen; utallige pools, vandrutschebaner og legepladser. Det var superhyggeligt. Der var en børnepool med små og store vandrutschebaner, og især de mindre var et hit for knægten, der blev mere og mere modig. Vi sad på kanten og snakkede og blev bagt af solen, mens han spurtede rundt. Der var så utrolig mange mennesker, så nogle gange var det svært at se præcis hvor han var. Det var om at være vågen.

Bagefter gik vi over i hytterne og sad udenfor og snakkede, mens ungerne legede. Pludselig lød der skrig fra den ene bungalow, og vi pilede derover – der var et firben, der var spurtet ind ad døren og ind under sofaen. Vi jagtede den ud og lukkede døren, men det lod ikke til at genere den. Den gik bare ind under døren og var på vej tilbage under sofaen. Derefter jagtede vi den et godt stykke væk fra huset.

Da det blev spisetid, hentede vi pizza og pasta. Vi sad udenfor og spiste, det var så perfekt temperatur. Tiden gik for hurtigt, og solen begyndte at gå ned. Vi skulle afsted senest klokken 22, da vores dagspas kun var gyldigt til 22. Knægten fik 2 skønne fødselsdagsgaver, og han var kisteglad, da vi gik. Han var også helt bleg under solbrændtheden af træthed. Vi nåede ikke at køre langt, før han sov i bilen. Jeg bar ham op i seng, og nu ligger han så sødt og sover.

Hvilken fantastisk skøn dag ❤

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s