1ste dag i sfo’en

Omsider blev det tid til at starte i sfo’en. “Jeg er bare så færdig med børnehaven” sagde han forleden. Meget kort tid efter at han var vågnet i morges, havde han taget tøj på og var nærmest på vej ud af døren.

I sidste uge var han meget bekymret over, om vi nu ville huske at få købt en hvid t-shirt til ham, til at have inden under den t-shirt, han fik fra skolen. Vi købte den lørdag, og så kom der ro på. Nu stod han der, slukkede selv fjernsynet og var skoleklar i sine to t-shirts, blå jeans og sneakers – på vej ud af døren 7:30.

Han spiste næsten ikke sin morgenmad, for “jeg har sommerfugle i maven, mor”.

Vi tog afsted, da han var klar, for han ville først forbi børnehaven og sige hej. Han mødte en af sine venner derovre; hun havde også sin skoletaske på ryggen og var helt klar. De fik sig en snak med de voksne, og så var han klar.

Vi kørte op til skolen og gik om i skolegården, hvor vi tog en masse billeder i det klare solskin. Vi gik ind på skolen og fandt Teatersalen. Vi var blandt de første – og det var en genistreg, for så sad vi der, mens salen blev fyldt helt op af 85 børn plus forældre, søskende, bedster osv. Vi hilste på skolelederen og sfolederen, der testede trommerne med et stort rabalder 😀

Så kom knægtens venner endelig, og festen kunne begynde. De hilste med kram og jubel. Skolelederen holdt tale, de store fra 1. sang en sang, og vi sang Mariehønen Evigglad. Så skulle ungerne inddeles i hold, og heldigvis kom knægten i gruppemed sine venner fra børnehaven.

Og så gik de med deres leder ned i sfo’en. Knægten kiggede ikke tilbage. Så stod vi der. En masse efterladte forældre! Vi burde have haft fået udleveret t-shirts med teksten “pas på mig, jeg er forvirret, for min barn er lige startet i sfo”. Vi gik ned i skolegården og drak kaffe, snakkede og udfyldte papirer.

Efter en time kom ungerne spurtende ud. Vores knægt løb glad hen til os, jeg bredte armene ud – og han spurtede udenom over på legepladsen med sine venner. Vi lagde hans madpakke i køleskabet, fandt ham og sagde farvel. Han ænsede os knap nok “jaja, hej hej” så var han videre.

Så kunne vi gå. Ret mærkeligt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s