Stilhed før storm

Sidder i sofaen med et stort glas morgenkaffe. Det smukkeste forårsvejr lokker udenfor, men jeg er træt i dag. Virkelig træt. Jeg har løbetøj på, og jeg skal nok komme afsted, men jeg venter lige lidt.

Denne uge er knægtens sidste uge i børnehaven. På fredag er det slut med at have et børnehavebarn i huset. Det er virkelig stort, og det skal fejres! Men der er også salgsmøde, firmaarrangement med middag og det løse. Det skal nok gå, men jeg bliver forpustet på forhånd 😊

Først og fremmest skal vi have gang i minutplanlægningen for resten af ugen; herunder indkøb af kageingredienser til kagen til afslutningen på fredag. I aften fejrer vi vores 7 års bryllupsdag, som faktisk først er i morgen, men der er også trampolin for sidste gang i morgen, så det giver mening at fejre det i ro & fred i aften.

Løbeturen i det herlige solskin er nu overstået. Himlen var godt nok truende kulsort i horisonten, men jeg løb med solen i ansigtet, det var varmt og skønt. Det var superlækkert, men absurd hårdt; det føltes lidt som om jeg har tabt min gode grundform. Jeg prøvede at sætte farten op, men jeg var helt færdig allerede midtvejs i de første 10 minutter. Det var med pust, støn, hivende vejrtrækning og lungerne helt oppe i halsen ..

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s