Ikke et ord om …

Ikke et ord om at jeg skulle til 2-års kontrol med mit øre. Jeg har tænkt mindst muligt på det, har slet ikke talt om det. Har slet ikke beskæftiget mig med det. Det har bare ligget i kalenderen og er kommet nærmere og nærmere og så var det i dag.

Pludselig blev det meget nærværende, jeg fik uro i maven, og jeg nåede at blive virkelig bange for, at det igen har bredt sig, hvad hvis det nu har angrebet kraniet eller rygsøjlen? Det nøjagtig derfor, at jeg ikke skal tænke over det. Det kører af sporet for mig.

Undersøgelsen var nøjagtig så ubehagelig som den plejer. Det gør virkelig ondt at få trukket små laser af død hud ud af øret, men det er nødvendigt, hvis han skal kunne se, om svulsten er tilbage. Jeg nåede at blive helt svimmel og rundtosset af oprensningen, fordi den foregår helt inde i mit opererede øre nær balancenerven.

Der var intet tegn på genvækst. Mit øre er i ro. Der er ingen betændelse eller andre tegn på at benædersvulsten skulle være begyndt at vokse igen. Så skønt -! Jeg sad lidt ude på gangen bagefter og ventede på, at gulvet skulle klatre ned ad væggen igen. Det betød ingenting, for jeg var vildt glad!

Reklamer

One thought on “Ikke et ord om …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s