Sig farvel

Påskemandag, feriens sidste dag. Jeg ville runde den af med en løbetur for lige at sige farvel til sommerhusområdet og til stranden og solen og det hele, men jeg vågnede op med ondt i skallen. Mere Baileys end vand, bad combo. Solen skinnede lokkende, jeg tog et par piller og pakkede nogle af vore sydfrugter, mens jeg ventede på, at hovedpinen lettede.

Jeg droppede min vinterløbetrøje for første gang og satse på, at det ikke var en frostklar himmel, jeg skulle løbe under.

Jeg varmede op og løb den sædvanlige vej mod stranden. Det var fantastisk, selvom mine ben var som bly og hovedet var ømt, men jeg havde solen i øjnene – og den var lun! Da jeg kunne skimte havet glimtende i solen mellem træerne, tænkte jeg ganske enkelt: ‘Jeg vil ikke hjem’! 

I mit hjerte genlød en snert af den sorg, jeg følte som barn, når en ferie i sommerhuset var ved at være slut, og jeg gik stille omkring og sagde farvel til det hele. Ferierne i vores sommerhus var nemlig mit helle som barn; for det var i sommerhuset jeg var sammen med mine veninder. I sommerhuset var mine forældre altid gladere, afslappede og mere nærværende.

Denne ferie har været så skøn; vi har ikke lavet eller udrettet alverden, men vi har været sammen med hinanden og med gode venner.

Det har været skønt, og det er med tungt hjerte, at vi afleverer sommerhusnøglen tilbage til dens retmæssige ejer. Vi burde have et sommerhus selv, så min familie kunne nyde denne type weekends og ferier oftere. Det gik op for mig, hvor meget jeg savner den slags ferie, hvor meget det betyder for mig, samt hvor godt det ville være for os alle tre at have den mulighed.   Familie, himmel og hav. Jeg har ikke behov for mere på en ferie som denne. På gensyn, tænker jeg. Måske kan vi leje huset igen senere på året?

Jeg løb langs havet det sidste stykke vej, og selvom mine ben var tunge, så var mit hjerte let. NU er jeg så parat jeg kan blive til at pakke det hele ned og komme hjem til hverdagen!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s