Når det er svært at bevare pessimismen …

Mørket er faldet på, og roen har sænket sig over det lille gule sommerhus. Vi har haft travlt; da vi kom,  pakkede vi bilen ud – vi har absurd meget mad og drikke med! 

Derefter skiftede jeg til løbetur og med knægten på cyklen løb jeg mine 2×10 minutter ned ad sommerhusvejene i solskinnet. Han heppede på mig hele vejen: ‘kom sååå moren, kom sååå!’ Pust, han er den hårdeste løbetræner 😆

Vi kom rimelig langt væk, men fandt heldigvis en sti ned til stranden, så vi kunne gå/cykle tilbage langs vandet. Det blev til omkring 5 km – det var så skønt i solskinnet!

Ved vores egen strand kastede vi sten i vandet og tog de fineste med hjem. Nu kan jeg godt mærke, at vi har fået frisk luft; jeg er godt mør i betrækket 😊

Til aften spiste vi pasta med tomatsauce og kødboller. Knægten savnede sin far og sagde, at han bedst ka’ li’ det, når vi er der begge to ❤️

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s