Lieblinks: Vores favoritter i Berlin

Senest opdateret 1. Januar 2018 🙂

Indimellem bliver vi bedt om at komme op med vores liste over vores favoritsteder i Berlin. Det meste går vi rundt med i hjertet – men nu har jeg prøvet på at liste nogle af vores lieblinks op herunder:

Morgenmad eller bare en kop kaffe

  • Spreegold er helt klart vores foretrukne morgenmadssted – enten på Rosa Lux eller Stargarder Strasse – jeg elsker deres Shakshuka de Luxe og deres tropiske bircher müsli. Der er også åbnet en Spreegold i Bikini Berlin.
  • Father Carpenter er vores all time favorit kaffe-pusher i en smuk baggård i Münzstrasse. De serverer nu også lette måltider inkl. morgenmad. Og fabelagtige spiced cookies (cookie med peberkagekrydderi)
  • Bonanza Coffee Heroes i Oderberger Strasse var dem, der startede den såkaldte third wave indenfor moderne kaffe i Berlin i 2007
  • Common Ground … oh, mein Gott, det er godt! Ligger lige ved Rosenthaler Platz (som også er et af de steder i Berlin, hvor jeg – mens jeg venter på grønt lys – lige overvejer om ikke vores Berlin lejlighed egentlig ikke skulle ligge lige om hjørnet på fx Weinbergsweg?)
  • Distrikt Coffee i Bergstrasse – undgå køen og duk op ml 9 og 9:30.
  • Silo Coffee i F’hain laver også fantastisk morgenmad (især shakshuka)
  • Barcomi’s i Sophien-Gips Höfe er lækkert, italiensk og godt gemt
  • Prøv den legendariske morgenmadsetagére hos Anna Blume

Lad mig sige det med det samme; en god Latte koster ikke 58 kroner i Berlin (i øvrigt betyder latte noget helt andet på tysk, just saying … hvis den nydelige barista smiler stort, når du beder om en latte, så kig her og se hvorfor 😀). En latte (altså kaffen …) koster et par euro, og den er weltklasse.

Det skifter hele tiden, hvor du får Berlins bedste kaffe. Livet er for kort til dårlig kaffe, og ikke mindst i Berlin. Jeg mindes kun gode kopper kaffe i Berlin – også på de steder, hvor jeg mindst forventer det.

Moderne asiatisk mad

  • Yumchaheroes – fantastiske dumplings og rolls efter vores smag!
  • Thai Inside – fantastisk thai, vi spiser deres frokostmenu hver eneste gang med en shake til – vandmelon om sommeren / ingefær om vinteren – mums!
  • Toca Rouge er de festlige mennesker bag Yumchaheroes, der også tryller her – og vi er fans!
  • Madami – fantastisk koreansk mad, vælg deres menu – smuk mad; vi bliver blæst væk af smag!
  • Nihom Bashi er seneste skud på stammen – igen de festlige og dygtige mennesker, der står bag  både Yumchaheroes og Toca Rouge. På Nihom Bashi er der sushi, sake & suppepå menuen. Vælg den blandede sushi-menu – der er rigeligt til 2 personer. Det er virkelig lækkert.
  • Desværre er Roy & Pries kun åben for selskaber
  • Til gengæld har de samme skønne mennesker åbnet , som også ligger på Weinbergsweg i nr 4. Her får du sushi, sake & suppe. Og godt humør!
  • Fantastisk vietnamesisk mad hos Monsieur Vuong – og er der ikke plads, så smut rundt om hjørnet til Qua Phe, som også laver lækker vietnamesisk mad.

Tyrkisk

  • Mishba lækker og frisk tyrkisk take away i Münzstrasse
  • Café Plazebo i Kastanienallée er et godt bud på god kaffe og morgenmad med krydret tyrkisk pølse

Gode & hurtige take aways

I Berlin er hurtig og billig mad generelt af høj kvalitet. Jeg synes ikke, at vi har oplevet at få crappy take away mad i Berlin … vi har ellers prøvet en hel del steder i Mitte, da knægten var helt lille og skulle i seng klokken 19. Faktisk har vi hver gang fået én på opleveren.

  • Hos Dolores laver de Berlins bedste burritos; man kan sagtens spise hos Dolores, der er altid liv og glade dage.
  • Asian Gourmet ved stationen på Alexanderplatz – virkelig lækker malaysisk laksa suppe (de kalder den godt nok laska .. ?).

Ægte berlinermad

  • Du bør ikke snyde dig selv for en Curry wurst hos Konnopke – alene the buzz i Konnopkekrydset er fantastisk. Når jeg venter på grønt lys her, så overvejer jeg altid lige, om vi ikke skulle finde en lejlighed fx i Chorinerstrasse og slå os ned her, for what’s not to love?
  • Lutter & Wegner på Gendarmenmarkt serverer god gammeldags tysk mad eller gutbürgerliche, regionale Küche mit österreichischer Akzentuierung, som de selv beskriver det. Det er fortrinsvis ‘brun’ mad, og det er særdeles veltilberedt her. De har en fin salat, man kan bestille til. NY Times har kåret deres Wiener Schnitzel som “bestes Schnitzel außerhalb Wiens”.

Mellemøstlig mad

  • Babel på Kastanienallee er som at træde ind i en lille spisested i en gyde i Beirut midt i Berlin. Man sidder tæt, der er knap plads til andet end den helt fantastiske libanesiske mad på bordet – og stemningen er hjemlig og hjertelig. Da vi var der forleden fik vi en flaske libanesisk hvidvin stukket i hånden, da vi bestilte den vegetariske platte to-go.
  • Kanaan er israelsk-palæstinensisk mad så fuglene synger. Især om sommeren, mens solen går ned ❤️ (ps klik på linket … men pas på, du bliver sulten!)
  • Og så har vi lige netop i dag (1/1-18) fået at vide, at man får den bedste hummus og ovnristet blomkål hos Yafo, som ligger i den anden ende af vores gade. Der er lukket om mandagen, så vi nåede ikke at afprøve det!

Bøf & burger

Nogle mener, at Berlin rimer på bøf  – jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er en af dem, for Berlin rimer på alt muligt andet for mig, men jeg har da fået en bøf af og til – også i Berlin:

  • Schiller Burger laver formentlig Berlins bedste burger. Jeg er fan!
  • Blockhouse og Laredo ligger spredt ud over hele Berlin – de laver udmærkede bøffer i alle størrelser, prisniveauer og udskæringer med tilbehør efter eget valg. Føles lidt som en upersonlig samlebåndsoplevelse, men høj kvalitet hver gang.
  • The Brooklyn skulle være legendarisk.

Sjovt for børn

Berlin er en fantastisk by for børn. I Berlin er børn velkomne stort set overalt. Vi har altid følt os velkomne – selv med klapvogn.

Shopping

  • Området omkring Münzstrasse / Alte Schönhauser Strasse
  • Friedrichstrasse; bl.a. Dussman das Kulturkaufhaus & Galeries Lafayette
  • Unter den Linden; Nivea Haus
  • The Store i Torstraße 1 (livsstil, vinyl, tøj, café)
  • Primark am Alex
  • Alexa shopping center
  • TK Maxx mærkevarer til lavpris ( pas nu på 😁 )
  • LP12 shopping center

Hvor skal I bo?

De fleste starter med at booke et hotel nær Ku’damm, fordi de har en idé om, at så er de lige midt i Berlin. Efter min mening er det helt forkert. Netop det område er faktisk ikke særlig interessant, og det er heller ikke specielt centralt. Man skal med tog eller bus for at komme til de andre bydele.

Det bedste udgangspunkt får man med et hotel i Mitte nær Alexanderplatz – fx MotelOne ved Hackescher Markt ligger super centralt, både i forhold til hyggelige kvarterer, samt i forhold til de klassiske must sees (se afsnittet nedenfor).

Vi bor normalt i Mitte ved Münzstrasse eller i Prenzlauerberg ved Schönhauser Allée. Begge områder er virkelig hyggelige og meget lokale.

Berlin Must Sees

Hvis du aldrig har været i Berlin og ikke lige ved, hvor du skal starte, så frem med et kort og sæt nogle kryds ved nedenstående sights:

Gode gadekryds

Nogle gange er det bare et spørgsmål om at snøre skoene og gå en tur i kvarteret. Men hvor skal man starte? Her er nogle gode gadekryds, du let kan finde og bruge som udgangspunkt.

  • Weinbergsweg / Rosenthaler Platz / Torstrasse
  • Konnopkekrydset
  • Kastanienallée / Chorinerstrasse
  • Schönhauser Allée; gå fra U Schönhauser Allée til U Eberswalder Str
  • Sophienstrasse / Grosse Hamburgerstrasse / Auguststrasse / Oranienburger Strasse
  • Münzstrasse / Rosa Lux Strasse / Alte Schönhauser Strasse
  • Unter den Linden fra Alex til Brandenburger Tor
  • Kollwitzplatz
  • Oderberger Strasse / Bernauer Strasse
  • Reichstag / gå til Hauptbahnhof – kig bag ud mod Bundestag!
  • Ta’ rundt med Strassenbahn

Mere inspiration?

De her sider følger jeg med på, og jeg bliver så rigt inspireret og fristet – se desuden flere Berlin Lieblinks i min blogroll til højre:

Reklamer

4 Comments Add yours

  1. Cille siger:

    TAK – igen. God inspiration. Vi må afsted i løbet af foråret.

    1. mammalade siger:

      Sådan fik jeg det også, da jeg lavede listen 😉

      1. Cille siger:

        Hej du – hvor er det I bor, når I er i Berlin? Vi overvejer en tur i efterårsferien, så denne liste er jo guld værd. TAK 🙂

      2. mammalade siger:

        Hej du! Vi bor i Mitte nær Münzstrasse; det er virkelig smørhullet. Nogle gange bor vi lidt længere ude nær Schönhauser Allee/Stargarder Str i Prenzlauerberg.
        Se at komme afsted! Berlin er fantastisk 😘

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s