Små øjne

Vækkeuret ringede 4:35, og jeg væltede ud af sengen. Helt ærligt, det er virkelig ikke muligt for mig at stå op på det tidspunkt, men jeg gjorde det. Jeg kunne ikke finde mine bukser, og jeg måtte opgive at proppe kontaktlinser ind i mine meget søvnige lyssky øjne, så det blev til en brilledag.

Efter en lang dag på messe – eller rettere; en lang dag med meget kørsel og et par timer på messe, kunne jeg vende næsen hjemad. Jeg kunne kun lige nå hjem og vende.

Det haglede, da jeg gik hjem fra toget. Det føltes som effektiv peeling af pandehuden. Jeg er ikke ven med vejret for tiden. Gråt med gråt på. Nedbør i rå mængder. Mudder. 

Jeg nåede hjem lige tids nok til at smide mit regnvåde tøj og køre med knægten til trampolin. Han var glad og overrasket over, at jeg kunne tage med alligevel. Jeg sad der på det kolde gulv i hallen og var hans trygge havn, når han havde brug for en bid peberfrugt, en slurk vand eller et kram (ingen kys, mor, det er pinligt).

Hjem i varmen igen, hvor manden ventede med dejligt varmende kærlig og magtfuld bolo med pasta. Den bedste modvægt til sne og slud. Uhmmm…

Klokken var over knægtens sengetid, da vi ramte sengen og læste i Sebastians Vilde Dyr. Vi faldt nærmest samtidig i søvn, men jeg formåede at hive mig selv op ved hårrødderne og stod op igen. Helt groggy og nu også med et klistret tåget rødt øje. Øjenbetændelse, øv.

Jeg pakkede tasker til tirsdag og er nu grydeklar 😴

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s