Verdens bedste dag

Vi havde rimelig travlt i dag, for udover 8 timers arbejde, skulle vi være i Lyngby klokken 16 for at møde Sebastian Klein, hvor han skulle signere bøger mellem 16 og 17 hos boghandleren.

Jeg hentede knægten i børnehaven, og han kom beskidt og glad løbende, mens han råbte “hiv min tand ud, mor, hiv den ud!”. Jeg tog fat om hans rokketand og trak til – og stod med den i hånden. “Yeaaah” brølede han og løb en sejrsrunde i børnehaven og viste den manglende tand til alle.

Vi var der lidt i 16 og stod i kø som nr. 3. Knægten stod helt stille og ventede, mens glæden lyste ud af ham. Det her var virkelig stort for ham. Han fik sig en god snak med Sebastian, og han fik en sød tegning i “Vilde Dyr” og en farlig edderkop i “Farlige Dyr”, samt en hilsen på det gamle atlas. Det var helt fantastisk; Sebastian var simpelthen så sød, og knægten  lyste af glæde. Det betød så meget for ham at møde sit store idol.

Da vi var færdige, gik vi i Gamestop og brugte alle drengens opsparede skillinger på Skylanders og Minecraft-figurer. Derefter afleverede vi faren hos frisøren, hvorefter vi gik ud mod bilen for at køre til Holte for at hente mad. Jeg kunne se, at knægten tænkte så det knagede. Han sagde “er Sebastian der stadig?”. Jeg kiggede på uret og sagde, at det mente jeg nok – “vil du hen til ham igen?” spurgte jeg. Han svarede “jaeh, jeg blev lidt genert, så jeg glemte at sige, at Solenodonten skal med i hans næste bog” sagde han. “Jamen, det kan du da nå endnu?” sagde jeg, og så gik vi derhen igen.

Vi tog opstilling bag i køen, knægten stod helt stille og tyst og bare ventede på, at det blev hans tur. Sebastian sagde “hej?” og knægten sagde “jeg ville bare sige, at Solenodonten skal med i din bog”. Sebastian så forbløffet ud og sagde “hvilken en?”. “Solenodonten” gentog han og tilføjede ” – for den er mærkelig; når den løber stærkt, så vælter den” forklarede min store dreng. “Ja, Solenodonten – den har jeg med” svarede Sebastian – omsider havde knægten endelig mødt en, der også synes, at Solenodonten er spændende. “Hvor kender du den fra?” spurgte Sebastian forbavset, og knægten forklarede, at vi har læst om den.

“Hvor er det vildt, at du kender Solenodonten” sagde Sebastian, og jeg kunne se på vores dreng, at han voksede af glæde og stolthed. Sebastian spurgte, om han så kender Kasuaren, og uden at tøve svarede knægten “ja, det er en fugl, der har slået 2 ihjel”. Det havde han ikke lige regnet med at få svar på “det var dog utroligt – jeg har lige holdt foredrag, og ingen kendte Kasuaren”. Han gav vores store dreng high five og knuckles, roste ham og fortalte ham, at han bliver til noget stort.

Vi sagde farvel, og da vi gik, var knægten helt stille, og så sagde han sådan nærmest for sig selv: “Sebastian Klein findes i VIRKELIGHEDEN!”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s