Ich bin verrückt, ich muss nach Berlin :)

Efter den lækre morgenmad hos den lokale bager var vi klar til endnu en kold dag i Berlin. Vi skulle mødes på legepladsen med knægtens nye legekammerat og hans far. Vi gik ud og tog den første bedste sporvogn – det gør man når det er minus 9C og kraftig blæst. Det var bare ikke helt snedigt, for den drejede lige om det forkerte hjørne, og så endte vi et nyt sted i Berlin.

Et nyt dejligt sted må jeg tilføje, vi stod bare af sporvognen, og så gik vi ad Brunnenstrasse tilbage til Rosenthaler Platz, hvor faren gik ned i Muji for at købe et par kasser til knægtens Skylanders, mens vi gik på legepladsen i mellemtiden.

Det var koldt på legepladsen, koldere end i går. Vinden var frisket op, og temperaturen var lige faldet et par grader. Men det generede ikke knægten og hans nye ven. De løb rundt og legede på legepladsen, mens vi voksne snakkede.

DSC_0837

Det er gået op for mig, at rigtig mange berlinere er tilflyttere fra over alt i verden. Det finder man hurtigt ud af på den blå legeplads; i sommer faldt jeg i snak med et dansk/engelsk par, der var ved at flytte fra Bruxelles til Danmark. En anden eftermiddag talte jeg med en kvinde, der var tysker, men fra Brehmen.

Og denne iskolde formiddag fik jeg varmen helt ind i hjertet. Vi stod der midt i Berlin –  fra Australien, fra Ukraine og fra Danmark – og ungerne? De løb bare og legede på dansk og tysk og det var bare helt naturligt. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at føle mig hjemme og velkommen og blandt venner. Jeg ville ønske, at vi havde haft flere dage og mere tid … Jeg kunne have stået hele dagen og talt om hvordan det er at flytte til Berlin og høre deres spændende historie om, hvordan de er endt her, samt få en flig af et indblik i, hvordan hverdagen er her.

Engang i 80erne havde jeg en sweatshirt, der var lyselilla, lyserød og lyseblå med hvidt print – “the world is my oyster” stod der printet på maven. Jeg spurgte min mor, hvad det betød, og hun sagde, at det betød, at hele verden var min baghave. Det skulle jeg nok lige have forsket lidt mere i den egentlige betydning af det – men jeg var kun 12.

Jeg er glad for vores hverdag, mit job, vores lejlighed, familie og venner tæt på .. men jeg savner på sin vis resten af verden. Der går nogle gange lilleput i den her i forstæderne. Det er fint, men bare ikke hele tiden. Ich bin verrückt, ich muss nach Berlin 🙂

Laterpost fra 2. januar 2016

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s