I fuldt firspring

Jeg nåede ud at løbe, mens solen gik ned. Det var så smukt, og det var iskoldt. Luften prikkede i mine lunger, og mine fingre gjorde ondt af kulde, indtil jeg havde løbet mig varm.

Den smukke solnedgang tog al opmærksomheden, og jeg glemte næsten at mærke om det var hårdt. Sneen på stien var trådt fast, og der var glat visse steder. Det var kun i gå-pausen, at jeg var mistede fodfæstet og var ved at glide på r**en. Det var en fantastisk løbetur, og jeg er så ked af, at det nu bliver regn og tøvejr. 

Jeg vil endda gå så langt som at sige, at jeg elsker kulde og sne, fordi det rimer på sol. Jeg gider ikke tø og regn… 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s