Årets sidste aften

Vi satte Mac’en til fjernsynet, så vi kunne se Dronningens Nytårstale klokken 18. Det fungerede storartet. Selve nytårstalen var en lidt mærkelig og også en lidt trist oplevelse – at se dronningen i den grad rode rundt i papirerne, og så nyheden om prinsen, der går på pension… Det synes jeg godt nok er mærkeligt. Jeg synes, at de skulle have truffet en fælles beslutning; enten gå på pension sammen – eller også bliver han på pladsen ved hendes side resten af livet. Basalt er det jo det, der har været konceptet fra dag 1… Jeg synes, at det er trist, at de ikke står sammen om deres fremtid længere.

Nu er jeg jo ikke dronning ( .. nå for søren!?), og jeg ser frem til at nyde min alderdom sammen med min mand, og jeg kan slet ikke forestille mig det anderledes. Jeg har ikke brugt SÅ lang tid på at finde ham for så at være et helt andet sted end ham, hverken nu eller når vi bliver gamle 😉

Vi skålede i økologisk pink Fritz-Spritz Sparkling Phubarb med macadamian nuts til. Jeg havde dækket bord med vores medbragte pynt og hatte, samt med nogle sjove servietter med motiver fra 90 års fødselsdagen, samt nogle bordbomber, som vi købte i KaDeWe. Og jeg havde min nye sorte blondekjole fra Primark på – den er vældig fin!

Til forret fik vi rejecocktail fra KaDeWe. Ja, det er totalt 80er agtigt, men på den lækre og overdådige måde med fine små faste rejer, lækker dressing og et afbalanceret mix med frisk sprød salat, asparges og ananas. Eneste problem; den var meget stor og meget lækker, så den udgjorde nærmest et helt måltid i sig selv!

Vi spiste en af kanapéerne, som var fantastisk – men vi var allerede stopmætte. Vi er gået fra at kunne spise meget, til nu hvor vi ikke kan spise så meget længere, og derfor fejlbedømte vi totalt med maden. Vi kunne simpelthen ikke spise vores nytårsmiddag – er det ikke skørt?!

Denne skønne boulette blev der plads til – det er en slags luksusfrikadelle, der er flækket og fyldt med coleslaw (man kan også få den med fleischsalat i).

DSC_0746

Desserten var fra Lenôtre konditori – rosen herunder er lavet af tynde syrlige æbleskiver (ikke marcipan), der er farvet med syrlig frugtsaft (hindbær, vil jeg mene). Øverst under æblerosen var der et lag med en blød rød frugtgelé og under dette en hvid chokoladecreme og noget knas i bunden. Det var så lækkert!

DSC_0767

Vi sad sammen i sofaen og slog mave, knægten lå mellem os, og han fik lov til at være oppe – lige til han faldt i søvn, så bar jeg ham ind i seng. Han ville så gerne have set fyrværkeri, men han faldt i søvn mere end en time før midnat.

Vi så med på et spøjst tysk show med nogle kendte (!) tyskere, som blev mere og mere berusede. Det var sjovt på den lidt mærkelige måde – forestil dig mere eller mindre berusede midaldrende tyskere, der hopper rundt i en sofa og får grineflip mellem musikindslagene. Ja?

Vi droppede champagnen klokken 12 – ingen af os er særlig vilde med champagne, og det smager bare endnu værre til en berliner med Bailey’s og en lyserød berlinergris. Vi havde ellers slæbt en flaske med hjemmefra, men hr og fru Hakkebøf’s smagsløg ynder ikke champagne. Vi hoppede ind i det nye år fra sofaen hånd i hånd. Wheee!! Jeg skålede det nye år ind i en ordentlig Bailey’s, mens husets herre skålede i portvin – sådan er vi 😀

berlinere.jpg

Guten Rutsch!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s