Juleministeren

Vi startede ud med at spise morgenmad – den lille version – hos Spreegold. ‘Bare’ en omgang røræg med tomat og mozzarella, samt en Bircher müsli for lige at fylde op. Ja, det var nok for meget! Vores plan for dagen var faktisk også ret krævende; julemarked både ved Gedächtniskirche, på Potzdamer Platz og selvfølgelig på Gendarmenmarkt.

Jeg elsker tyske julemarkeder. Det med jul er noget tyskerne er eksperter i. De giver den fuld gas med jul i alle farver overalt, mens vi mest går op i at modernisere og farvekoordinere julepynten, så det hele bliver cremefarvet. Juletræet har vi kopieret fra Tyskland – hvorfor egentlig stoppe der?

Julemarkedet ved Gedächtniskirche har simpelthen alt, hvad der skal til af julesager – både til at spise og til pynt. Jeg vil tro, at der er over 100 boder med alt fra candyfloss, Lebkuchen, Glühwein, 1/2 meter lange pølser, almindelige pølser, kastanier, brændte nødder lige fra macadamia til mandler, slik, chokolade, ragelse, bluser, huer … og julepynt.

Vi besøgte Käthe Wohlfahrt, som vi opdagede ved et tilfælde på hovedgaden i Rothenburg forrige sommer. Der lå nemlig en kæmpestor butik propfyldt med julestemning midt om sommeren. Aldrig har jeg set så meget julepynt; Käthe Wohlfahrt sælger kun julepynt hele året rundt. Intet andet.

Hvis Tyskland skulle vælge en juleminister, vil jeg mene, at Frau Wohlfahrt er selvskrevet til dén post. Her efter jul er der bud på de fleste julesager, så det var et spørgsmål om at begrænse mig. Jeg nøjedes med en helt unik grøn firkløver og en lille træsoldat til næste års juletræ. Soldaten kom med i købet, da vi ikke kunne købe på visa, medmindre vi købte for mindst 10 euro.

Manden ved kassen hos Käthe Wohlfahrt var mindst lige så nedtrykt over, at julen er forbi, som jeg er. Jeg bærer det dog noget bedre end han, for han var både nedtrykt, sur, livstræt, tung i optrækket og meget lidt serviceminded. Han var nok oppe og tangere en 7-8 stykker på surhedsskalaen. Han var absolut ikke til at slå et smil af, selvom der gik sport i at prøve på at få ham til det. Det må blive næste år 🙂

… Surhedsskalaen? Den må du læse om i Vi elsker Berlin 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s