Juleforberedelser

Julen nærmer sig med hastige skridt. Jeg undrede mig over i fredags, at vi holdt juleafslutning på jobbet så lææænge før jul, indtil det gik op for mig, at rigtig mange holder juleferie allerede nu. I fredags var der jo nærmest en uge til jul, tænkte jeg.

Hjemme hos er vi ikke klar til jul endnu; jeg mangler at købe de sidste julegaver. I slutningen af November købte jeg en dekoration til min mors grav; den ligger stadig på altanen. Vi mangler at bage småkager og pebernødder. Knægten ville også gerne lave konfekt med marcipan.

Vi har heller ikke lavet juledekorationer endnu, selvom knægten ihærdigt har samlet smukke kogler og fine bog til juledekorationer, og jeg har købt ler. Nu tænker jeg, at jeg får ham til at lave en dekoration, som vi kan sætte på mormors grav med et lys i. Og måske også en til farmor og bedstefar.

Men trods den lange mangelliste så har vi hytten fuld af julestemning; vi har et smukt pyntet juletræ midt i stuen, og bag træet i hjørnet bor nissen, og den har også travlt her før jul, for hver morgen er der rykket rundt på ting og sager. Nogle morgener har den læst i sin lille røde bog. Andre dage har den kørt rundt i stuen i legetøjsbilerne.

Hver morgen lægger nissen slik til knægten, selvom jeg siger, at jeg har sagt til den, at den skal lægge broccoli til ham. Knægten griner frækt hver morgen og viser mig sin chokolade – og siger, at nissen ikke lytter til gamle mennesker, kun til børnene.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s