Kolbøtteliv

I går fik vi svar på udredningen af vores knægt, og det var – mildt sagt – et meget overraskende svar. Og så alligevel overhovedet ikke overraskende, hvis vi sådan tænker rigtig godt efter. Alle hans diagnoser blev slettet på et øjeblik. Han er umoden. Den lader vi lige stå et øjeblik.

“Er I sikre?” spurgte vi. Det var de, og de gennemgik metodisk deres udredning, samt hvorfor de ikke mener, at han har nogle af de psykiatriske diagnoser, han fik i første omgang, og de tilbageviste ikke mindst den første intelligenstest, som var helt skæv.

Kort fortalt, så fandt de, at autisme var der helt klart ikke basis for, den blev tilbagevist via deres tests samt deres observation af ham. Mistanken om ADHD blev både afvist af deres tests, samt tilbagevist af de udfordringer, vi og børnehaven angiver. Hans udfordringer er situationsbestemte, de er ikke konsistente hverken over tid eller på tværs af forskellige situationer, og de er ikke udtalte nok.

Han er desuden vokset ud af de fleste af de problematikker, der var fremherskende i 3 års alderen. De vurderer, at han udvikler sig som han skal, han er bare umoden.

Så .. hvad nu? Ingenting. De lukker og slukker sagen. Der er ingen sag. Vi kiggede på hinanden og fattede intet – “er I helt sikre?” …

/Z03.2 obs ved mistanke om psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse ej fundet/

De livsvilkår, vi levede med i går, findes ikke i dag. Vi skal se verden på en ny måde. Det er så fantastisk – og det er helt fantastisk mærkeligt og nærmest ubegribeligt. Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan det føles indeni. Det er et stort kaos af glæde, vantro, lettelse, forundring, chok, bekymring …

Det tager nok lidt tid at kapere det her. Det er så uventet og pludseligt. Jeg mangler ord ❤

—————————————

Læs om vores vej ad ADHD Avenue og læs også her om de tvivl, vi har haft omkring diagnosens validitet. Læs også om vores vej hen ad Autisme Allé, hvor jeg beskriver vores vej fra day zero.

Reklamer

6 thoughts on “Kolbøtteliv

  1. Det var sgu min fornemmelse helt fra dag et af søde Gitte ❤ At han var en helt naturligt sund dreng, ligesom min datter. Blot af de er deres egne med deres særheder. Dem har vi alle nemlig ❤

    • Tak, Pernille .. Vi vidste det bestemt ikke på dén måde, for der har været meget tvivl og mange eksperter inde over – men jeg håber, at vi kan slippe tvivlen nu.
      Jeg håber, at det her giver os ro til at komme videre i en ny retning med et almindeligt liv med almindelige(re) udfordringer 🙂
      Gitte K

  2. ❤ jeg er så glad på jeres vegne og sidder og er bare så glad samtidig med jeg har en klump i halsen men af glæde.

  3. Et (forsigtigt) tillykke herfra.. Ja forsigtigt.

    For jeg er virkelig glad på jeres vegne, samtidigt med at jeg godt kan forstå at alting lige skal have tid til at bundfælde sig. Jeg har – som du er klar over – også haft mine tvivl om de diagnoser som din dreng fik, nu også var de rigtige. Mest fordi han udfra dine beskrivelser virker markant anderledes end de andre børn jeg kender, der har en ASF-diagnose.

    Men diagnoserne har også været gode, forstået på den måde at han lige fik lidt ekstra hjælp og opmærksomhed, især fra personale i børnehaven, på et tidspunkt hvor han havde behov for det. Mange at de værktøjer man bruger overfor børn med ASF eller ADHD er jo noget alle børn har glæde af. F.eks. struktur, visusalisering og motorik (yep jeg kunne ikke lade være med at nævne det sidste 🙂 )

    Rigtig god weekend…. den lyder velfortjent

    Jette *som også kender alt til børn med asynkron udvikling*

    • Hej Jette,
      Vi er rigtig glade og forundrede over, at diagnoserne bliver slettet, men samtidig så er det vigtigt for mig at pointere, at jeg i bund og grund er ligeglad med, hvad det hedder eller om det slet ikke hedder noget, for vores dreng er ‘bare’ som han er.

      Diagnoserne gjorde ham ikke til at dårligere dreng; de ændrede faktisk ikke på ham – hvis de gjorde noget, så gjorde de mig til en bedre mor. Og det lyder måske mærkeligt, men jeg er taknemmelig for rejsen de seneste 2 år. Vi ville ikke have været her i dag, hvis vi ikke havde fået den hjælp og støtte, vi har fået fra mange leder og kanter. Vigtigst er det netop med hjælpen og støtten til ham, samt ikke mindst at han fik udskudt sin skolestart et år.

      Knus fra den tænksomme mor
      Gitte K

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s