Venter på brevet

Jeg er godt klar over, at der er gået ren løbemani og medvindsberetninger i bloggen her hos mig. Det er ikke, fordi der ikke er andet, der fylder. Det andet fylder faktisk mest, men løberiet og ferien og det andet gør, at det hele føles normalt og trygt, så jeg lader det med vilje fylde mest.

Men vi venter lige nu på brevet. Brevet med besked om hvor og hvornår vores søn skal genudredes. Det kommer nok i denne uge. Men indtil det kommer er det bare noget, der ligger i fremtiden, og jeg tænker, at jeg vil gøre præcis som Sarlett O’Hara:

 ” I’ll think about it tomorrow. But I must think about it. I must think about it.
What is there to do? What is there that matters?”

Reklamer

5 thoughts on “Venter på brevet

  1. I sidste uge var der en psykiater der underviste os i udredning og diagnosticering. Hans opfattelse var, at man ikke kunne få både autisme OG ADHD, da det var to meget modsatrettede diagnoser. Og hans erfaring var, at når han så det, tog han altid sagerne op, og stillede sig spørgsmålstegn ved det og var kritisk. Ofte så han, at dem der fik to diagnoser, ofte var fordi de ikke helt vidste hvilken “kasse” de hørte til.. Fordi de var usikre.

    Han sagde også, at mange jo havde svært ved at skelne imellem yderpolerne i hvad er “normalen”. Kontra det at gi en diagnose…
    Han var ret skøn at høre på. Ikke som andre psykiatere jeg før har hørt.

    • Hej Pernille, meget spændende input – tak 🙂
      Mig bekendt er der altså netop en hel del komorbiditet, således at ret mange med autisme også har adhd. Finessen med begge dele er jo, at diagnoserne ikke er ens i sit omfang hos to personer. Der er kun fællestræk – og der er ofte et stort fravær af fællestræk. Lige som der kan være tilstedeværelse af ‘typiske tegn’, så kan der også være et fravær af de tegn, vi oftes forbinder med at være ‘typiske’ for de to diagnoser. Det er fx ikke alle med ADHD, der er hyperaktive, og det er ikke alle med autisme, der er ‘asociale’. Der er kæmpe forskelle, og man bør se hver person som sig selv, ikke som en diagnose.

      Vores søn fik autismen ‘med’ i sin diagnose, og de angav desuden, at der er mistanke om ADHD som sekundær diagnose. Hvilket jo direkte indikerer samme usikkerhed, som ‘din’ psykiater udtrykte på jeres kursus. Autisme vurderede de til at være primærdiagnosen. Nogle af de ADHD symptomer, vi ser, kan måske i realiteten være autisme, men skal behandles om ADHD. Forvirret?

      Egentlig er jeg ligeglad hvad man kalder det, jeg er kun interesseret i at hjælpe knægten med det, der skaber problemer – og sørge for, at vi får adgang til den bedste hjælp, vi kan mønstre.

      Jeg synes ikke, at de to diagnoser forekommer modsatrettede – faktisk tværtimod. Mange autisme’symptomer’ minder om ADHD, og sikkert også omvendt. Har man så det ene eller andet, eller begge? Og kan det ikke være ligegyldigt? Helt avpraktisk går vi ikke rundt og tænker på, om det er det ene eller andet. Det er jo bare sådan han er, og så tager vi den derfra. Bruger lidt værktøj fra autisme værktøjskassen og lidt fra ADHD-kassen. Blander med normal opdragelse og får det til at fungere optimalt 🙂

      Men jeg er ret nysgerrig på, om du ikke vil fortælle hvordan han mener de 2 diagnoser er modsatrettede? Det ville være fedt at vide lidt mere – tak! Og hvad hed kurset og psykiateren?
      Tak 🙂 ❤
      Kh Gitte K

    • Jeg fandt lige dette på Autismeforeningens hjemmeside omkring komorbiditet ml autisme og ADHD:

      Der er et betydeligt overlap mellem forekomst af autisme og af ADHD. Symptomerne ved ADHD består af motorisk hyperaktivitet, impulsivitet og vanskeligheder ved koncentration og opmærksomhedsstyring. Omkring 1/3 af alle, der har autisme, har også symptomer på ADHD.

      ADHD er ofte en alvorlig komplikation hvis der også er autisme. De to diagnoser har en tendens til at forstærke hinanden på en uhensigtsmæssig måde. De sociale vanskeligheder ved autismen forstærkes i betydelig grad når der samtidig er problemer med at styre impulsiviteten i forhold til omgivelserne og problemer med at få opmærksomhedsmæssigt overblik over de sociale forløb i omverdenen. Personer med autisme har derfor et særlig udtalt behov for at få dæmpet symptomerne ved ADHD, også så det indebærer medicinsk behandling.

      klik

      • Åh.. Kan ikke huske hvad han hed. Men ve fra Sjælland, hovedstadsområdet. Og han underviste på psykolog centret Wattar gruppen;)
        Han problematik omkring var netop, at der ikke var en klar ens Holding til det, og at resultatet af det afhang af psykiaterens øjne.
        Efter han har arbejdet 20 år med dette her, er han begyndt at tænke “okay, kan det her være inden for “normalen”. Blot sådan som det menneske er,” og dermed undlade at give en diagnose. Fordi han selv erfarede at det ikke altid gavnede patienten på dem lange bane…

        Men blot en tanke, efter han satte nogle refleksioner igang.;-)

      • Jeg er helt enig i den betragtning. Normalbegrebet bliver mere og mere snævert – og derved skubbes mange til side. Måske hjælper vi mange i dag, som ikke fik hjælp før – og de klarer sig så bedre med hjælp. Må man håbe. Men samtidig er der jo også nogle, der stigmatiseres og ekskluderes. Flere, måske ?
        For hvad er normalt, når vi alle er individer – ?
        Tak for input – jeg prøver google 😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s