Ups, det er halloween 🎃 🎃 🎃 🎃

I går kom vi hjem fra sommerhuset, og det gik op for mig, at jeg havde taget frygtelig fejl. Jeg troede, at vi var i sommerhus til halloween. Jeg havde forberedt knægten på, at vi kun kunne skræmme morfar. Men jeg tog fejl. Vi var hjemme til halloween, og jeg havde intet planlagt. Intet!

Vi forlod sommerhuset klokken lidt i 10 og spiste brunch på hjemvejen – og skræmte morfar 🎃

Vi kørte hjem og pakkede ud, og så kørte vi rundt til bedster, kusiner, fætre, onkel og et par af vores venner. Men knægten ville allerhelst over til sine venner fra børnehaven. Og kan man bare det, altså bare dukke op på dørtrinnet? Men er der ikke noget med, at har man et græskar ude, så er man tilgængelig for trick or treat? Den tolkning valgte vi. Vi fik derfor overrasket en stribe af knægtens venners forældre midt i deres before dinner drink. Awkward. Vi skyndte os videre.

Vel hjemme igen sad knægten og ventede på, at der kom nogen og ringede på vores dør. Men der kom ingen, selvom vi stillede græskarret helt ud på gaden. Han var ked af det, men han er heldigvis ikke trist så længe ad gangen. Jeg forklarede ham hvorfor, og så talte vi lidt om, at hans venner jo ikke er så gamle – de fleste er jo bare 4-5 år – så de kan ikke bare gå rundt sent om aftenen og ringe på. Det kunne han godt forstå. Lidt.

Den sved hårdt i vores forældrehjerter. Jeg lover at være mere organized næste år. I hvert fald tager jeg ikke fejl af datoerne igen. Jeg sender kraftstejlme invitationer ud næste år, i stedet for at håbe på, at tilfældet sender nogen forbi efter slik eller ballade.

🎃 🎃 🎃 🎃 🎃 🎃

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s