På stranden

Vejret var så fint i dag, og det var også rimelig varmt. Som en rigtig god dansk sommerdag. Derfor skulle vi UD! Vi kørte derfor til stranden med badering, fiskenet, terrarie og det hele. 

Der var vildt mange mennesker, og mange ledte efter p-pladser, og mange parkerede ulovligt. Vi var vildt heldige; jeg kørte nemlig helt hen til ishuset for at starte med at lede efter en p-plads tættest på stranden – og netop da var der en familie, der skulle hjem! 

Knægten pilede ud i vandet og plaskede rundt. Jeg syntes, at vandet var lige lovlig koldt, men det var skønt at soppe i. 

Vi har jo ikke rigtig været hjemme om sommeren, så det med at gå på stranden er ikke noget, han kender til. Han kender heller ikke til at svømme i havet, men han lod sig ikke mærke med, at det er nyt for ham. Han var ikke bange, men adlød reglen om ‘kun til navlen’.

Jeg viste ham, hvordan man bygger en sandslot med en voldgrav og hvordan man får vand i voldgraven. Og så ventede vi på de høje bølger, der fyldte vores voldgrav.

Lige med et stod der en lyshåret pige i lyserød badedragt og sagde ‘heej’ til min søn, og hans ansigt lyste op, da han så hende. Det var en pige, han kender. Og så var jeg luft for ham. Så soppede de sammen, byggede sandslot og snakkede. Han sad ved siden af hende på hendes håndklæde lidt væk, og jeg så dem snakke. 

Han kom hen og bad om en is, for hun skulle have en is. Jeg gik sammen med hendes mor op og købte en is til ham og jeg. Så sad han der med hendes bror og hende og ventede tålmodigt på sin is.

De satte sig sammen på hendes håndklæde og smagte på hinandens is og snakkede. Lidt efter sadhan og snakkede med hendes far på en lille mur. 

Da de skulle hjem, ville han med, og han blev rimelig sur over, at han ikke kunne komme med, men så byggede vi sandslot igen og så det blive ædt af en kæmpebølge. Det var et fedt syn, og han var imponeret og meget optaget af bølgerne.

Vi talte om speedbådene, der ikke engang kan sejle så hurtigt som sejlfisken kan svømme. Den svømmer 110 km/t. Som far på motorvejen. Men vi så ikke nogen sejlfisk.

Knægten havde bestilt pasta med kødsovs til middag, så det lavede jeg. ‘Mor’ sagde han alvorligt ‘det er altså ikke så godt som i Italien’ 😂

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s