Et kig over muren

Da jeg var i Berlin i sommeren ’89 og stod på de forskellige platforme og kiggede ind i Øst Berlin var jeg slet ikke klar over, at muren få måneder senere ville falde. Jeg husker tydeligt følelsen af beklemthed over, at her var et helt folk spærret inde lige for øjnene af mig. Vi tog toget til Øst-Berlin, og vi kunne rejse ud igen. De havde ikke samme mulighed. Det var forfærdende at være vidne til.

Vi, der oplevede det, glemmer det aldrig. Men for fremtidige generationer er det abstrakt og absurd at forestille sig, at man kunne holde et halvt land og et helt folk fanget bag en mur. I en verden med trådløst internet og grænseløse kommunikationsmuligheder batter en fysisk mur jo ikke for alvor. Dengang var adskillelsen nærmest helt total og meget effektiv.

Det er svært at forestille sig, hvordan det var med den mur midt i Berlin .. der står rester af den rundt omkring, og det giver jo lidt af fornemmelsen, men i dag besøgte vi udstillingen Die Mauer i Friedrichstrasse 205 ved Checkpoint Charlie, og der er det næsten som dengang. Jeg prøver at beskrive det lidt; det er et rundt billede af hvordan der så ud ved muren fra vestlig side før murens faldt. Ved hjælp af lys og lyd kan man se muren dag og nat. Man kan gå op på en platform og kigge ind over muren, som i 1989.

Vi var lidt skeptiske før vi gik ind, men vi tog chancen. Det var intet mindre end fantastisk, vi tilbragte lang tid derinde – og det endte med, at vores søn var den, der ville blive der længst tid. Vi kunne ikke få ham med ud, han var så fanget af billedet og stemningen. ‘Jeg bliver så rørt’ sagde han ‘godt muren er faldet’.

Mærkværdigvis valgte vi netop at besøge Asisi’s Die Mauer netop 54 år efter de begyndte at bygge muren.

Advertisements

4 thoughts on “Et kig over muren

  1. Historien om Muren gjorde også et stort indtryk på Ældstedrengen, da vi denne sommer holdt ferie i Berlin.

    Vi fortalte om Tysklands bemærkelsesværdige historie og vi kom selvfølgelig til at tale om nazismen, holocaust og anden verdenskrig. Vi fortalte om Hitler havde været en ond, ond mand, der desværre havde fået en masse tilhængere. Ældstedrengen lyttede koncenteret og mente derefter at Hitler istedet burde kaldes Bibler. ‘For ham Hitler lød da godt nok til at have været bibbet i hovedet’, og ‘hvor er det god at Muren er væk, for så kan folk besøge hinanden’

    Denne sommer var første gang jeg var i Berlin siden sommeren ’87, hvor Muren gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Det samme gjorde turen gennem Øst-Tyskland. Vi kørte i busser fra Vest-Tyskland til Vest-Berlin, og al den kontrol der var ved grænseovergangene, overbeviste mig virkeligt om at det østtyske folk vitterligt var spærret inde.

    Jeg havde derfor personligt et kæmpe behov for at se byen nu, og hvor blev jeg glad. Byen er i den grad kommet videre, og jeg oplevede Berlin som een samlet by. Det virker på mig som om tyskerne ser fremad. Samtidigt med at de er meget bevidste om deres smertefulde historie. Overalt var der mindesmærker for enten 2. verdenskrig/holocaust eller for kommunismen/Muren. Det var meget rørerende at se.

    Sidste år mødte jeg qua mit arbejde en virksomhedsejer, der har sin virksomhed i Ilmenau (altså det tidligere Øst-Tyskland), og jeg spurgte ham om hvordan han oplevede forholdet mellem det gamle Vest og Øst. Han svarede, at det kun var hans generation og ældre (han var ca. 50 år), der indimellem fortsat tænker i ‘os og dem’. De unge derimod (dem der læser på universiteterne idag og yngre), ser sig som eet samlet folk. ‘Og det er lige som det skal være’ sluttede han.

  2. Det er nemlig præcis som det skal være. Hvilken fin fortælling – tak ❤

    Selvom jeg måske godt kan savne lidt mur hist og her af historiske årsager, så er jeg helt enig med tyskerne i, at den bare skulle VÆK. Den var ikke bevaringsværdig, og den stod der alt for længe. De små bidder, der er tilbage, er nok til at fortælle historien ud fra.

    Og hvis man ikke helt formår at forklare børnene det, så kan man læse Brødrene Løvehjerte for dem. Der er der også en mur og en diktator. For mig er det en fantastisk fortælling om muren i børnehøjde.

    Kram fra Gitte K

  3. Så tæt på, og alligevel ikke.. Vi har jo været der, bare ikke helt alligevel. Endnu en ting vi skal næste gang.
    Uden at det skal være grimt at sige, så misunder jeg at du har oplevet hele før/efter muren. Det må være ganske ubeskriveligt, og alligevel så fint at tiden er ændret og noget helt andet.

    Fint fint indlæg…

    • Hej!
      Tak for din kommentar 🙂
      Jeg er glad for, at jeg var der i sommeren ’89, før murens fald, så jeg nåede at opleve muren. Det er svært at beskrive, og det er svært at fatte, hvordan total afspærringen var. Og hvor indgribende og begrænsende og forfærdelig den var.
      Jeg synes, at Asisis The Wall gør det lidt mere til at begribe omfanget.
      Gitte K

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s