Hello Hannover!

Vi nåede frem til Hannover midt på eftermiddagen, og vi parkerede i centrum under Galeria Kaufhof. Derfra startede vi med at gå i Ernst August Galerie ved hovedbanegården. Da vi kom ud på gaden var varmen præcis så hed som når man åbner en bageovn. Det var skønt!

Vi var dødsultne efter køreturen, og vi vidste præcis, hvad vi ville have at spise; en lækker omgang malaysisk Laksa suppe i Asian Gourmet – hvor de i øvrigt sjovt nok kalder suppen Laska. Vi blev ikke skuffede. Suppen var stærk, fantastisk i sin smag og dejligt mættende i varmen.

Med fyldte maver gik vi i Saturn, hvor knægten fik sig lidt legetøj. Derefter gik vi i Primark, og jeg fandt ‘lidt’ sager både til mig selv og til drengen for 111 euro. Jeg fik nogle skjorter, en kjole, strømper plus det løse.

Vi fandt ud af, at jeg har booket os ind på Novotel Suite, som ligger meget centralt i Hannover – bare 5-10 minutters gang fra diverse butikker. Vi kørte derfor hele vejen fra p-kælderen under Galeria Kaufhof over i hotellets p-hus 850 meter væk. 

Vores værelse er en suite på 30 m2 med tre senge, samt brus og badekar, samt separat toilet gemt i hver deres skab. Det er holdt i en spændende færgeagtig 80er stil, der bare fungerer. Charmerende grimt og ekstremt funktionelt; der mangler intet. Der er internet, air con,  mikroovn, elkedel, hårtørrer, køleskab, masser af stikkontakter osv.

Der er ingen restaurant på hotellet, men Hannover Hauptbahnhof er intet mindre end Ihr Einkaufsbahnhof – og det er bestemt ingen overdrivelse. Vi osede lidt i Douglas, Accessorize, Virgin Media Store, Tea Handels Kontor Hannover (eksklusiv te-butik) og NanyNana (1000 mærkeværdige ting). 

Vi købte hver en bockwurst hos Wurstbasar og hentede en stribe donuts hos Dunkin Donuts. Vi fandt også en butik fyldt med computerspil og tilbehør; som desværre var lukket. Der må vi tilbage i morgen, før vi kører til Berlin. Vi kan jo ikke fortsætte uden Spiderman, vel?

Nu er vi simpelthen megatrætte. Knægten ligger allerede i sin sødeste søvn, og jeg planlægger at gå til køjs om et øjeblik 😴

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s