Søvnløs tropenat i Würzburg

Vi ankom til hotellet ved 21:30 tiden i går efter at have siddet i kø i 1 1/2 time pga. skader på motorvejen som følge af heden i Bayern. De gamle motorveje bukker op under de høje temperaturer, så bilerne hopper og danser hen over ujævnhederne.

Vi fik et sent måltid mad og gik på hovedet i seng i Novotels specialdesignede senge, der indretter sig efter kroppen. Bløde og alligevel faste. Og varme. For mig den perfekte kombi.

Men på grund af die Hitzewelle – hedebølgen – var det ikke en normal gennemsnitsmidttysk nat, men en regulær tropenat. Allerede efter 5 minutter var min krop overophedet. Jeg smed dynen. Det hjalp ikke. Den bløde madras er skabt til det normalt ret kølige tyske klima, ikke til troperne.

Det føltes som om madrassen ikke ledte varmen væk fra kroppen, men det føltes som om madrassen blev ophedet og skød varmen tilbage mod kroppen, så det blev varmere og varmere. Virkelig skønt på en normal sommernat, men på en nat med en nattetemperatur på omkring 28C var alt andet end noget isafkølet alt for hedt.

Air con stod på højeste gear og larmede rimelig meget. Jeg elsker at sove varmere end gennemsnittet, men det her var for meget – selv for mig. Vi tumlede alle tre uroligt rundt, og tilsidst stod jeg op og scannede rummet for muligheder. Gulvet! Køligt, varmen stiger til vejrs, og til med et blødt gulvtæppe .. Den bedste løsning på en hed nat!

Jeg lagde mig med en hovedpude på gulvet og faldt i urolig søvn omkring 1:50. Jeg vågnede efter nogen tid ved at knægten var ved at falde ud af sengen. Jeg skruede ned for den støjende air con og lagde mig op ved siden af knægten for at undgå, at han faldt på gulvet.

Min mand var nu også vågen, og vi tog dynen (jeps, der var kun en) ud af linnedet. Han lagde sig på gulvet på dynen, og sønnen og jeg blev i sengen. Knægten krammede mig tæt ind til sig med begge sine arme om min hals.

Resten af natten var urolig, og vi var mildt sagt bombede om morgenen. Men morgenbuffetten var formidabel at stå op til. Jeg fik bl.a. en stor portion Bircher Müsli. Jeg elsker Bircher Müsli ❤️ og i løbet af den næste uges tid i Berlin, må jeg aflure hvordan jeg selv kan lave det herhjemme.

Vi kom hurtigt afsted fra hotellet. For hurtigt. Og vi var trætte. Jeg kom i tanker om, at vi havde pakket Ipad’en men ikke opladeren. Merde. Vi var allerede godt på vej. 1/2 time væk og godt oppe ad motorvejen. Vi stoppede, gennemrodede bilen, forgæves, så jeg ringede til hotellet. De ville tjekke med housekeeping og ringe tilbage.

Vi vendte om – og undervejs ringede den søde receptionist og bekræftede, at de havde fundet opladeren!  Vi hentede opladeren – og kørte vi nord på igen. Med det hele, denne gang 😉

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s