Søvnløs

Normalt ligger jeg ikke vågen om natten, men for anden nat i denne uge, ligger jeg og lytter til lydene i mit hoved. De begyndte i mandags efter jeg var ude at løbe. Det var hårdere og længere end før, men det gik fint.

Om aftenen fik jeg – udover de sædvanlige ringetoner i mit opererede øre – også en pulserende knirken, der kun er der, når jeg ligger ned. Den pulserende knirken tænkte jeg måske kunne have noget at gøre med at jeg havde haft høj puls, og det var varmt, måske jeg alligevel havde overanstrengt mig? Så i dag turde jeg ikke løbe, det er endnu varmere. Ikke at løbe ændrede ingenting; den pulserende knirken er lige så høj og insisterende som forleden.

I den seneste uge har jeg også haft flere diffuse smerter i højre side af hovedet. I kæben, inde i øret, over øret, bag øret og over øjet. Lidt her, lidt der, ikke noget særligt, bare forbigående. Det er ikke noget nyt, det har jeg haft siden april sidste år, hvor jeg blev opereret, men nu er det lidt oftere. Hvis jeg bruger min fornuft, så skyldes det jo nok, at det er tid til at få hulrummet inde i hovedet renset op. Der samler sig snavs og sager i øret, det trykker og gør ondt. Det kan meget vel være det.

SÅ efter at have ligget og gloet ud i luften mandag nat, ringede jeg til ørelægen, og jeg har fået en tid i morgen tidlig. Lige nu ville jeg bare ønske, at jeg kunne sove, men mine tanker kredser stædigt om, at det æder mit kranie, så der går hul til hjernen, så jeg dør af det. Jeg skal helt klart IKKE læse det, der står på nettet om worst case med denne type svulst, for det er selvfølgelig nøjagtig det værste scenarie, min hjerne har bidt sig fast i – og det er den slags tanker, der holder mig vågen.

Jeg er bange helt ind i min sjæl for at dø af det her. Om natten i mørket vokser angsten mig over hovedet, og jeg er milimeter fra at gå i panik. Jeg vil ikke miste muligheden for at se min søn blive voksen. Bare tanken om det gjorde mig lysvågen af frygt, og jeg mærkede, at jeg havde grædt, mens jeg åbenbart var døset hen. Nu MÅ jeg simpelthen tænke på noget andet og prøve at sove. Men hvordan? Hvordan i h****** holder jeg op med at tænke?!!

Reklamer

2 thoughts on “Søvnløs

  1. Jeg håber, at din konsultation vil vise, at der ikke er noget galt (mere), og at du har vundet den kamp. Fornuftigt af dig, at bestille tid. For det har sikkert været angstprovokerende.

    Panik og angst er ubehageligt, og er meget svært, at håndtere. Store følelser, som giver fysiske udslag på kroppen. Har man ikke prøvet det, har man ikke begreb om hvor meget.

    Som svar på dit spørgsmål om hvordan du stopper dine (værste og dystre) tanker, så prøv at se om du kan fokusere i en anden retning. Fx. ved at føle taknemmelighed for din krops meget kraftige advarselstegn, så du kunne reagere og bestille tid. Fortsæt så med, at dvæle ved gode ting i dit liv, og føl taknemmelighed. Måske får du ikke bugt med al din (forståelige) dødsangst, men forhåbentlig får du så meget ro på dig selv, at de fysiske reaktioner på angst og panik turen, fortager sig. Så du kan slappe af, og sove.

    Pssst! Jeg har selv haft en søvnløs stund, hvor angst og panik pludselig greb fat i mig. Det er ikke nyt. Men det er nu længe siden sidst. Når det tager fat og tiltager, aner jeg ikke mine levende råd. Jeg lader tankerne og symptomerne strømme et stykke tid, så de kan passere. Så prøver jeg at finde ind til netop det kærlige/taknemmelige i situationen, eller i mig selv. Og så løsner grebet sig stille og roligt. Problemet er ikke nødvendigvis løst (og det kan man ofte ikke, deraf angst/panik angrebet), men kroppen og tankerne får tiltrængt ro. I skrivende stund hjælper det fx også mig, at tænke på dig, og distrahere tankerne med at skrive/fokusere på noget helt andet. Giver det mening? 🙂 ❤ KRAM

  2. Det giver SÅ meget mening! Jeg har været på lidt af en rejse de her dage; fra total selvskabt panik til en følelse af nogenlunde ro og tryghed. Min angst, min uvidenhed og min fantasi løb af med mig, og jeg mistede fodfæstet et øjeblik. Jeg mistede også jordforbindelsen. Der er ingen tvivl om, at min angst forsøger at fortælle mig noget – mit bud er, at jeg skal lytte til min krop og få taget afklaret de ting, der måske/måske ikke er i vejen.
    Tak – og knus herfra 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s