Fra bevægelsesøkonom til motionsfanatiker, del 1: Min tid ved balletten

Da jeg var barn var jeg bevægelsesøkonom. Det kaldte min far det for. Jeg lærte sent at cykle, fordi jeg jo kunne sidde bag på andre. Jeg var et stille barn, og jeg så intet formål i at spurte omkring, når man kunne læse en bog – eller flere.

Jeg havde virkelig dårlige oplevelser med gymnastik i folkeskolen, og det gik ikke meget bedre i fritiden. Jeg har nemlig knæk-ankler og er kalveknæet i sådan en grad, at jeg kan falde over mine egne knæ – ja, det kan godt lade sig gøre; når jeg løber slår knæene sammen, og hvis jeg gør det hårdt nok, mister jeg balancen og går lige på hovedet. Det så sjovt ud, men føltes ikke spor sjovt.

Jeg fik indlæg i skoene, som i øvrigt skulle være hæslige brune hyttesko med ekstra støtte. Som om det ikke var ydmygende nok, anbefalede fodterapeuten ballet til at styrke mine knækankler. Jeg var glad for ballet på Det Kongelige Teater. Jeg elskede at sidde på forreste række og se de smukke ballerinaer i smukke kostumer. Jeg holdt især af Et Folkesagn, Giselle og Napoli.

Ambitionsniveauet i den lokale balletskole var mindst lige så højt som ved den Kongelige Ballet. Den lokale balletmesterinde var en tidligere (ukendt) primaballerina med knaldrødt hår og faste holdninger til A-L-T; hår, holdning, dragter, strømper, sko … Hun mindede mest om troldepigen i Et Folkesagn. Når hun hev en i ørerne, vidste man godt, at man skulle strække foden endnu mere.

Til ballet skulle vi have lyserøde dragter på til hverdag og til opvisning skulle vi have hvide dragter med tyl i udskæringen, samt hvidt tylskørt. Tyl klør rigtig meget, og jeg lignede derfor det danske flag til opvisning. Hektisk røde kinde, samt helt rød hud i udskæringen og hvid dragt. Og altid hele hvide nylonstrømper (man kan ikke danse i hullede strømper), samt særlige hvide balletsko. Alt sammen skulle sjovt nok købes hos balletmesterinden.

Så stod jeg dér med tungen i mundvigen og koncentrerede mig om at lave plié og kende forskel på de forskellige positioner, holde ryggen ret, hagen højt, benene overstrakte og armen i en blød bue. ‘Ikke smile, IKKE SMILE’ brølede balletmesterinden, når jeg en sjælden gang kom til at smile.

Første halvdel af timen foregik ved barren, resten på gulvet i formation. Det er dumt at stille sig bagest, for i ballet ender man alligevel forrest, og så er der ingen at kigge efter. Så jeg prøvede at få plads i midten og undgå at vælte de andre. Men i ballet kan man ikke gemme sig.

Jeg tror, at jeg gik til ballet i flere år. Sådan føltes det, men min far kan kun huske en sæsonafslutning, hvor jeg glemte alt om at holde hagen højt, tværtimod havde jeg blikket stift rettet mod pigen forans fødder. Mine forældre havde ondt af mig.

Jeg gik kold i balletten og hoppede over på jazzballet holdet, som var kraftigt inspireret af Jane Fonda. Modsat ved balletten var forskellighed og farver en dyd, og jeg fik en grå og lysegul dragt med høje benudskæringer og tilhørende lysegule tights og matchende hårbånd og benvarmere. Vi dansede til Moonlight Shadow, jeg var 11 år og ambitionsniveauet var tårnhøjt. Det gik jeg også kold i.

Min mor begyndte til aerobic i aftenskolen, mens jeg gik i gymnasiet, og jeg gik med som det tynde øl. Det blev vendepunktet. Jeg var absurd dårlig til at koordinere arme og ben, så jeg holdt mig til benene, men det var sjovt. Jeg blev tilmeldt to hold om ugen, og jeg var klar på mere.

Da jeg flyttede hjemmefra et par år senere, startede jeg til aerobic i det lokale fitnesscenter, og på et lille års tid gik jeg fra klumpe dumpe til super cool på de mest avancerede hold. Første gang jeg købte et års medlemsskab på én gang tænkte jeg ‘shit’ – men jeg meldte mig først ud igen 15 år senere.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s